Vil ny kommunalreform koste mindst 25 milliarder kroner i engangsomkostninger...
af Birgit K. Andersen, Helsingør
Strukturkommisionen har fremlagt deres betænkning den 9. januar. Nu har kommuner og amter med mere fået en kortvarig frist til den 7. april, til at fremkomme med kommentarer hertil. Herefter er det indenrigsministerens plan at fremlægge forslag til forhandling i Folketinget.
En ny kommunalreform i Danmark, måske en ny velfærdsmodel med en ændret opgavefordeling på de serviceområder vi hver især som borgere benytter i dagligdagen. Det burde allerede nu have afstedkommet, at vi alle på landsplan havde fået mulighed for at deltage bredt i debatten om de seks modeller, opgave-porteføljen og økonomien i en kommunalreform, hvis vi forsat skal bevare og styrke borgerindflydelsen.
Hvad koster en kommunalreform i engangsudgifter på landsplan! En ny kommunalreform uden offentlig fremlæggelse og stillingtagen til økonomi og engangsomkostninger, er som et reformkøb på dankort uden dækning.
De seks modeller
* Uændret fordeling af opgaver. Direkte valg af politikere - tre forvaltningsled - geografisk større kommuner og amter.
* Den brede amtsmodel. Direkte valg af politikere - tre forvaltningsled - flere opgaver til amter og kommuner fra staten.
* Den brede kommunemodel. Direkte valg af politikere - tre forvaltningled - flere opgaver til kommunerne fra amterne og staten og færre opgaver i amterne.
* Statsmodel. Direkte valg af politikere - to forvaltningsled - nedlæggelse af amter og fordeling af amternes opgaver til stat og kommuner.
* Kommuneregionsmodel. Indirekte valg af politikere til at lede regionerne - tre forvaltningsled - regionrådsmedlemmer udpeges af kommunalbestyrelserne.
* Partiregionsmodel. Indirekte valg af politikere til at lede regionerne - tre forvaltningled - regionsråd sammensat af kommunalbestyrelserne og udpeget blandt partierne.
Opaveportefølje
Der er fra Strukturkommisionens betænkning 'sektorkapitler' beskrevet hvordan de nuværende opgaver med dets styrker og svagheder varetages af stat, amter og kommuner i dag.
Det er altså alle de nuværende serviceopgaver, der skal vurderes på om de høre under det rigtige forvaltningsled i stat, amt, kommune, eller de nuværende service-opgaver skal overføres til et andet forvaltningsled. Opgaverne i opgaveporteføljen er blandt andet sundhedsvæsenet, sygehuse, psykiatri, børn og ungeområdet, ældreområdet, beskæftigelse, natur og miljø, fysisk planlægning, folkeskolen, ungdomsuddannelser, skatteområdet, trafik, integration, de øvrige områder er blandt aandet politi, kriminalforsorg, statsamters opgaver, arbejdstilsyn, fødevarekontrol, natur og kulturområderne.
Hvad koster en reform...
Det er meget svært at finde tal og beregninger som offentligt er fremlagt i forhold til de seks fremlagte modeller til en ny kommunalreform. Måske er det for ømtåleligt et emne. Hvis der skal være gennemsigtighed for borgerne og der skal være en reel vurdering af Strukturkommissionens oplæg, må en forventet økonomi 'engangsudgifter til en kommunalreform' også fremlægges synligt sideløbende med oplægget.
De beregninger jeg umiddelbart har kunnet finde er på engangsudgifterne i forhold til en kommunalreform det vil sige it, samkøring af registre, personalomkostninger, fratrædelses- ordninger, bygningstilbygninger, frasalg af bygninger med mere. Disse engangsomkostninger ved en kommunalreform hvor amterne nedlægges eller omdannes til regioner, kan samlet set beløbe sig op til at ligge i størrelsesordenen på mindst 25 milliarder gode danske kroner!
Der er ingen tvivl om, at indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med sit korte tidsinterval til debat, inden fremlæggelsen af sit forslag til forhandling i Folketinget, selv burde have taget rundt på borgermøder i Danmark.
Ønsker ministeren ikke denne direkte borgerdebat og borgerkontakt bør ministeren allerede nu fremlægge sit ministeriums økonomiske beregninger på, hvad engangsomkostningerne ved de seks forslåede modeller til ny kommunalreform måtte være.
Det er ikke godt, hvis hele Danmarks minister lancerer ny kommunalreform med engangsudgifter i milliard størrelsen uden økonomisk dækning og uden grundlæggende borgerdebat. Det ville svare til, at jeg som husmor købte bil, båd og sommerhus uden at have talt med min mand og uden at have sikret mig økonomisk dækning for engangsudgifterne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278