Det er ikke alene smart at frigive cannabis, det er det eneste realistiske
af Klaus Trier Tuxen, formand for Hampepartiet. www.hampepartiet.dk/
Cannabismodstandernes argumenter med at det kun er unge som nyder cannabis, holder ikke.
Cannabis er et rusmiddel som er integreret i den danske kultur. Det er ikke noget nyt 'stof', det har været her længe. Det er nødvendigt at acceptere, med mindre man vil leve på en løgn.
Jeg undres over at der i et indlæg 20. januar, bliver reklameret for lykkepiller. Det siges at de skal bruges til at bekæmpe 'skadevirkningerne' ved cannabis. Lykkepiller er et nyt statsanerkendt narkotikum, som man slet ikke kender bivirkningerne (eller virkningerne) af. Hvordan kan man reklamere for et medicinalprodukt, mens man hetzer en gammel og velafprøvet plante?
Det er dog positivt at læse, at det er stupidt at kriminalisere folk som går rundt med cannabis i lommen. Det viser at læserbrevsskribenten har indset, at cannabis er kommet for at blive.
Hampepartiet mener at cannabis skal kunne bruges frit af voksne (ikke af unge) og af folk som er psykisk stabile. Vi mener ikke at unge og psykisk syge har godt af at nyde cannabis, men når de alligevel gør det, må man tage den derfra. Man anbefaler da heller ikke unge og sindssyge at vælte alkohol i sig.
Det kan godt være at nogle unge nyder cannabis, men den gamle bedstemor på plejehjemmet får sig også en pibe i ny og næ. Og de påståede 'skadevirkninger' ved cannabis, er dybt overdrevet. Tværtimod er der mange psykiatriske patienter, der bruger det som selvmedicinering. Og så savner jeg stadig dokumentation for de påståede 'skadevirkninger', det er ikke nok bare at slynge noget ud og sige at det er 'dokumentation'.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278