19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Iran er andet end islamister

Iran er andet end islamister

Tirsdag, 27. januar, 2004, 00:00:00

Det folkelige oprør i Iran har de borgerlige medier og politikere i Vesten svært ved at få øje på

af Irene Clausen, medlem af Internationalt Forums Mellemøstgruppe
I vestlige medier varmes der op til det iranske parlamentsvalg den 20. februar. Næsten alle analyser drejer sig om 'magtkampen' mellem de islamiske kræfter fordelt på henholdsvis Khatamifløjens 'reformister' og Ayatollah Khameneis konservative fløj. De forbigår den strømning i den iranske befolkning som ikke kunne drømme om at stemme på islamisterne, men tværtimod indgår i den folkelige opposition vendt imod det islamiske, kapitalistiske regime.
Vogternes Råd har som bekendt afvist mange af 'reformfløjens' kandidater til parlamentsvalget. Tilsyneladende som en konsekvens heraf har 'reformisterne' i det iranske parlament indledt 'strejke'.
Men kun få medier (bortset fra BBC) har gennemskuet det politiske show som dette er udtryk for. Nemlig Khatami-fløjen og den konservative fløjs fælles forsøg på at løse det problem, at kun 20 procent af iranerne (ifølge iranske aviser) har tænkt sig at stemme ved det kommende valg.

Når Vogternes Råd sætter et stort antal af Khatami-fløjens kandidater på den sorte liste, så vækker det harme i dele af den iranske befolkning, og sympatien vil sandsynligvis samle sig om 'den forfulgte Khatami-fløj'. Om en uge eller to vil Vogternes Råd - 'på grund af det folkelige pres' anerkende de hidtil udelukkede kandidater. Vupti, stemmeprocenten vil stige. Og de to islamiske fløje vil gnide sig i hænderne og tilfredse kunne sige: Se vi lytter til folket, vi har demokrati i Iran!
Det er en illusion at tro, at Khatamis såkaldte reformfløj repræsenterer et reelt alternativ i Iran til den konservative fløj. Hvis det var tilfældet, var Khatami naturligvis aldrig blevet godkendt som præsidentkandidat i 1997 hvor han for første gang stillede op til præsidentposten og blev valgt. I Iran styres såvel Vogternes Råd som det iranske parlament af den øverste religiøse leder, aytollah Khamenei. Præsidenten har ingen selvstændig magt.
Situationen i Iran har gennem de seneste tre til fire år været præget af et voksende folkeligt oprør vendt imod det islamiske regime: Studenter der går på gaden og kræver demokrati. Arbejdere der strejker for at få deres løn udbetalt som de ikke har fået i flere år, men hvor strejken så udvikler sig til en politisk kamp imod regimet under paroler som: Ned med Khatami, Ned med Khamenei, Ned med det islamiske regime. Og kvinder der smider tørklædet og råber: For retfærdighed og demokrati.

Næsten hver uge er der nye strejker i Iran, i dag strejker fiskerne, i sidste uge pædagogerne, tidligere lærerne, så oliearbejderne. Strejkerne og studenterdemonstrationerne er en fast indslag i den iranske hverdag.
Det er forkert når det undertiden antydes, at det er USA som står bag eller styrer det iranske oprør. En af parolerne til demonstrationer efter USA's besættelse af Irak har været: 'Vores kamp er ikke USA's kamp'. Nej, der er tale om et selvstændigt iransk oprør.
Det folkelige oprør i Iran har de borgerlige medier og politikere i Vesten åbenbart svært ved at få øje på (måske fordi EU laver et skønmaleri af Khatamis 'reformstyre' for at kunne legitimere en vokksende samhandel med den islamiske stat Iran). Det folkelige oprør har fået Khatami-regimet til at slå hårdt ned på modstanden: Et stigende antal offentlige henrettelser, stening af kvinder, afhugning af arme og ben (blot for at have deltaget i en studenterdemonstration) og så videre.
Oprøret fortsætter. Støt det.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp