Det er muligt at oprette et alternativt arbejdsmarked for det stigende antal arbejdsløse, mener Hanne Mouritsen

af Hanne Mouritsen, Værløse
Danske virksomheder lukker og flytter produktionen til Østeuropa eller Asien, hvor lønningerne er meget lavere end i Danmark. Resultatet er en hastigt voksende arbejdsløshed, hvoraf kun et fåtal har mulighed for at komme i arbejde igen gennem de officielle kanaler.
Det store spørgsmål er så, om de arbejdsløse selv kan gøre noget for at skabe arbejdspladser i Danmark, og det er der gode muligheder for, hvis vi ellers har modet til det.

Regning uden vært
I Arbejderens leder den 17. januar opfordres Folketingets oppositionspartier og fagbevægelsen til at arbejde for at gøre det vanskeligere for virksomhederne at massefyre medarbejdere og flytte produktionen ud af Danmark.
Der hersker ingen tvivl om, at den førte politik er en bombe under det danske velfærdssamfund, men jeg er bange for, at Arbejderens leder gør regning uden vært, når de forventer de EU-venlige oppositionspartier har mulighed for - eller interesse i - at satse mere på velfærd (inklusiv bevarelse af arbejdspladser) end på den økonomiske vækst.
Det kan/vil de ikke, fordi de derved ikke blot modarbejder EU's økonomiske politik, der baserer sig på en kvantitativ og fortsat økonomisk vækst, men også deres egen overordnede interesse i at styrke konkurrenceevnen.
For fagbevægelsens vedkommende, så er deres muligheder for direkte pres på partierne svækket meget de senere år. Det kappede bånd til Socialdemokratiet, den voksende arbejdsløshed (mistede medlemmer), de gule fagforeninger, samt regeringens og EU's modvilje mod fagbevægelsen har tvunget dem i defensiven.

Nye tider - nye roller
Men når fagbevægelsen og oppositionspartierne henholdsvis ikke kan og ikke vil bremse denne uheldige udvikling, bliver spørgsmålet så, om der overhovedet kan gøres noget?
Det kan der, men det fordrer at fagbevægelsen og de arbejdsløse dropper de gammelkendte tanke-, reaktions- og handlingsmønstre, og træder ind i nye tankebaner om fagbevægelsens fremtidige rolle i forhold til de arbejdsløse, samt de arbejdsløses tanker om deres egen rolle i det fremtidige arbejdsliv. Kan det lade sig gøre, er det ikke umuligt at oprette et alternativt arbejdsmarked for de arbejdsløse.
Tankerne om et alternativt arbejdsmarked baserer sig på henholdsvis Karl Marx' tanker om at lønarbejderne skulle kunne frigøre sig fra lønarbejdets trældom, andelsbevægelsens grundtanker, økologibevægelsens alternativ til de traditionelle varer og livsformer, samt den påstand at det ikke er ejendomsretten til produktionsmidlerne, men derimod vækstfilosofien (den kvantitative vækst), der er den egentlige årsag til den voksende arbejdsløshed.
Det er denne vækst for vækstens egen skyld, der skal modarbejdes, og hvis de arbejdsløse følger i økologibevægelsens fodspor, og slår sig sammen i selvstyrende virksomheder, der satser på kvalitet i stedet for kvantitet, vil meget være nået.

Bliv egen arbejdsgiver
En råskitse til hvordan sådanne selvstyrende virksomheder kan oprettes kunne være, at arbejdsløse i alle fag og uddannelser (og mangel på samme) skaber et forum, hvor de kan mødes og gennem samvær og debat skaber ideer til at oprette andelsvirksomheder (eller andre selskabsformer), hvor andelene kun består af den gruppe, som skal arbejde i den enkelte virksomhed.
Muligheden for at skabe virksomheder, der kan gå i konkurrence med de traditionelle virksomheder, bliver rimelig god, hvis der satses på kvalitativ naturlig vækst, der fokuserer på varernes kvalitet, sundt miljø og et godt arbejdsmiljø, og derefter sælger varerne i konkurrence om kvalitet i stedet for kvantitet.
Hvis fagbevægelsen vover at gå nye veje, kan de meget vel få en rolle i projektet. I første omgang ved at fagbevægelsen lægger lokaler til samlingen af de arbejdsløse.
Senere vil de enkelte grupper få behov for hjælp til at finde ud af, om deres projekt er lovligt, om der kan skabes økonomisk basis for projektet, samt til at lære hvordan det bedst mulige samarbejde skabes i den enkelte virksomhed. Her kunne fagbevægelsen lade de arbejdsløse trække på deres eksperters viden (jurister, økonomer, konsulenter og/eller psykologer).

Pengene
I denne særdeles demokratiske ide, vil det største problem være, hvordan de likvide midler til investeringer skaffes til veje. Men med godt samarbejde og skaberglæde skulle det ikke være umuligt.
Et forslag kunne være, at der fra starten af forløbet oprettes en fond eller lignende, som de arbejdsløse med tiden kan søge i, og derfra kan få bevilget enten et rentefrit lån eller tilskud til investeringer i nye virksomheder.