19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folkehøjskoler forbløder

Folkehøjskoler forbløder

Fredag, 30. januar, 2004, 00:00:00

Den mest afgørende ændring i vore forudsætninger var nedlæggelsen af Den Fri Ungdomsuddannelse, der med et slag fjernede halvdelen af flere skolers elevgrundlag

fra Christian B.M.Jensen, forstander Herning Højskole
Til politikerne,
I løbet af i år og næste år vil skoleformen opleve et kollaps. 25 skoler vil overleve som vidner om, hvad der var en gang.
Er det det, Folketing og regering vil?
Der har længe været forlydende om, at antallet af højskoler af sparehensyn skulle ned på 60.
I løbet af kort tid er antallet reduceret fra over hundrede til nu 84. Udviklingen fortsætter med uformindsket styrke, og regelen for de resterende er underskud og at reserverne er opbrugte.
Den mest afgørende ændring i vore forudsætninger var nedlæggelsen af Den Fri Ungdomsuddannelse, der med et slag fjernede halvdelen af flere skolers elevgrundlag - i sagens natur gik det værst ud over skoler, der satsede på det faglige i sammenhæng med det folkelige.
Højskolernes traditionelle kernegruppe - de unge, der har brug for at finde personligt fodfæste og afklaring - havde nu gennem mange år fået øjnene op for højskolerne og denne vej til højskolerne - og med godt resultat for alle parter. Da den sløjfedes, anlagdes ikke effektive nye.
Er der i regering og Folketing enighed om, at folkehøjskolerne vitterlig ikke meget længere skal være passende repræsenteret ud over landets egne som en både lokal og folkelig kraft, ja så er der jo ikke noget at gøre ved det på denne side af et valg. Hvis udviklingen er ved at gå længere end tilsigtet, er det derimod i 11. time for et indgreb.
Man kunne lade Den Fri Ungdomsuddannelse genopstå i reformeret udgave, man kunne annullere 'sofacirkulæret' i lyset af den stigende arbejdsløshed, man kunne lade sig inspirere af den norske højskoleløsning. Mulighederne er mange.
Jeg håber på positiv respons.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jan. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp