19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Græske grænsevagter

Græske grænsevagter

Tirsdag, 03. februar, 2004, 00:00:00

Græske grænsevagter i Gedser. Det kan blive en af konsekvenserne, hvis Danmark afskaffer det såkaldte retlige forbehold. Der ligger nemlig et forslag om fælles EU-grænsevagter

af Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten og kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Partiet Venstre har travlt med at få fjernet forbeholdet, men partiets medlem af EU-parlamentet, Ole B. Sørensen, skyndte sig tirsdag den 20. januar i DR/P1 at bedyre, at EU går for vidt, når man vil indføre et EU-grænsepoliti. Han ved godt, at det ikke vil vække begejstring i Danmark.
Men djævelen ligger begravet i detaljen, lyder det gamle ord. Sådan gælder det også for Ole B. Sørensen. Derfor fik han lige smuttet sig eget lille forbehold ind: 'på nuværende tidspunkt'!
Smart, for så har man jo indbygget en kattelem, man kan smutte ud af senere, når man skal til møde i EU og vedtage fælles politi, grænsekontrol og EU-retspolitik, sådan som man har villet det hele tiden.
Naturligvis skal Danmark deltage i internationalt samarbejde, også på grænsekontrolområdet. Men det skal være klart for borgerne, hvem der har magten og myndigheden til at udøve kontrol. Og det skal være klart, hvem man skal kunne holde ansvarlig. Det skal ikke myldre med grænsevagter fra forskellige lande i Gedser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. feb. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp