19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej-sigere står godt

Nej-sigere står godt

Onsdag, 04. februar, 2004, 00:00:00

Det er mange år siden, at EU-modstanden har stået i en bedre situation.

fra Folkebevægelsen mod EU-Esbjerg komite
Det er med fortrøstning og gå-på-mod, at Folkebevægelsen mod EU går i gang med årets opgaver.
Det er mange år siden, at EU-modstanden har stået i en bedre situation.
Vi har med interesse set på, hvordan de store lande tromler de små - ikke kun i forhold til Stabilitetspagten, hvor Tyskland og Frankrig dikterer, at der skal gælde andre regler for dem end for de andre medlemslande.
Forfatningstraktaten - EU-grundloven - blev ikke vedtaget i Bruxelles, selv om alle sejl var sat til. Det skete, fordi Tyskland og Frankrig ikke ville acceptere at kunne komme i mindretal, hvis de små lande skulle ønske det, og nogle af de mindre landes uvilje mod bare at bøje nakken og sige 'jawohl'.
Sammenbruddet i Bruxelles var knap nok blevet offentliggjort, før Tyskland og Frankrig gik i luften med: 'Hvis I ikke gør, som vi vil, så gør vi bare, som vi har lyst til, så må I andre jo se, hvor I bliver af'. Det viser med al mulig tydelighed, at EU ikke er de små landes projekt, men de store landes. Vi kan kort sagt få det, som de synes, vi skal have det. Blandt andet derfor er EU ikke noget for Danmark eller for de andre lande i Europa for den sags skyld.
Derfor går vi i gang med årets opgave med opfordring til, at alle gode kræfter samles om at styrke den konsekvente EU-modstand, og det kan ske ved at støtte Folkebevægelsen og ved at stemme på vores liste til Parlamentsvalget den 13. juni 2004.
Sæt kryds ved liste N - Den konsekvente EU-modstanderliste.
Vedtaget på generalforsamling den 30. januar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. feb. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp