31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny struktur - hvorfor...

Ny struktur - hvorfor...

Torsdag, 05. februar, 2004, 00:00:00

Jørgen Tved frygter, at de mange milliarder som en ny struktur vil koste, vil sætte mange ting i stå

af Jørgen Tved, Frederiksværk
Politikerne har travlt. Vi får pludselig at vide, at der må skabes en helt ny kommunal struktur.
Ingen fortæller hvorfor og slet ikke hvorfor det skal gå så stærkt.
Man råber, at den rigtige størrelse for en kommune er på mindst 30.000 indbyggere. Ja nogle kan ikke få kommunerne store nok, så de forlanger 60-70.000 indbyggere, som den rigtige størrelse.
Ingen kan rigtig oplyse hvorfor kommunerne skal være større. Der fortælles godt nok om nye opgaver til kommunerne, men ingen ved rigtig noget og ingen ting er besluttet. Det minder alt for meget om manden der vil bygger sig et nyt hus, uden at vide hvor meget plads han har behov for og uden at gøre sig tanker om hvad byggeomkostningerne kan blive.

Jeg hører til dem, der gennem årene har talt for en nedlæggelse af amterne. Jeg mener, at langt de fleste af de opgaver amterne i dag har, bør overføres til kommunerne. Det kan godt være, at det så betyder, at kommunerne skal have en anden størrelse, men før man ved hvilke opgaver kommunerne skal have, ja før kan man da ikke fastligge en mindste grænse for en kommunes størrelse. Den nuværende debat kan kun sammenlignes med en tåbe, der vil bygge sit hus fra oven med skorsten først.
Hvis amterne skal nedlægges, så er der opgaver som for eksempel sygehusdriften, der må varetages på anden måde. Det kunne ske ved at staten stod for den samlede drift. Det kunne ske gennem et regionalt samarbejde, men det er et problem, der må findes en løsning på før man besluttet hvor store kommunerne skal være.
Nogle mener at stordrift altid kan betale sig, så de vil oprette store regioner i stedet for de nuværende amter. Lad mig lige pege på, at vi nu i mange år har haft en regionalt samarbejde om den kollektive busdrift HT. Og hele busdriften er blevet privatiseret. Mig bekendt har det ikke betydet anden end fantastiske takststigninger og en betydelig ringere service.
Ja, men for en god sygehusdrift skal man have regioner på mindst 500- 600.000 indbyggere, fortæller man.
Lad mig igen pege på, at også her har vi erfaringer, som vel må indgå i overvejelserne. København og Frederiksberg kommuner har gennem flere år drevet deres sygehusvæsen i fællesskab - Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS). Og de to kommuner har cirka 600.000 indbygger. Mon nogen vil forsøge at fremstille HS som løsningen på sygehusproblemerne i dette land.

Politikerne vil næsten altid vide hvad deres beslutninger betyder økonomisk. Det er faktisk en god og rigtig indstilling. Men i denne sag har de intet imod, at optræde med sort bind for øjnene.
Lad mig da bare oplyse, at alene på it-området kostede kommunesammenlægningen på Bornholm godt ti millioner kroner. Det var fem kommuner, som blev lagt sammen og er nu en kommune på cirka 45.000 indbyggere.
Jeg kan frygte, at de mange milliarder kroner som en ny struktur vil koste, vil sætte rigtig mange ting i stå på alle de kommunale kerneområder, daginstitutioner, skoler, ældreområdet og meget mere, Man kunne passende få nogle økonomiske oplysninger fra Holland, der for kort tid siden har været igennem den samme omstilling, og den har været utrolig dyr
Jeg har en stærk fornemmelse af, at dette har noget at gøre med EU og ønsker derfra, om en ensartet kommunal struktur.
Jeg frygter også strukturændringerne som et led i en afdemokratisering. For godt nok må vi i tale og skrift, tale om struktur, men vi må åbenbart ikke stemme. Politikerne fremstiller sagen som indviklet og for stor til vælgernes dårlige overblik og forstand, så beslutningerne skal tages alene af overmenneskerne på Christiansborg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp