Miljøkampen kan ikke henregnes blandt de bløde sager, anfører Petter Næss i et svar til Sven Tarp

af Petter Næss, medlem af Enhedslistens miljøudvalg
I en artikel i 'Arbejderen' den 29. januar skrev Sven Tarp: 'I længden dur Enhedslisten ikke som parlamentarisk bud. Det skyldes blandt andet, at Enhedslisten er for snæver og ikke i tilstrækkelig grad tager udgangspunkt i arbejderklassen og sociale spørgsmål, men i andre lag og såkaldte bløde sager som miljøet og så videre'.
De mange millioner, som rammes af miljøkatastrofer i de fattige lande, tænker nok ikke på afskovning, hedebølger, oversvømmelser og ødelagte dyrkningsmuligheder som 'bløde sager'. Hellere ikke de, der udsættes for den voksende biltrafik i storbyerne i Danmark såvel som i resten af verden.
Miljøkampen drejer sig om at sikre naturgrundlaget og dermed eksistensen for fremtidige generationer. Men den drejer sig også om at forsvare og forbedre de omgivelser, som dagens mennesker lever i. Det er en kamp for, at nogles udnyttelse af miljøet ikke truer andres sundhed eller undergraver det miljø, som andre lever i.
Miljøkampen er således en kamp for retfærdighed og lighed i muligheden for at udnytte naturen som vores fælles livsgrundlag. Dette gælder både imellem generationerne, mellem rige og fattige lande og indenfor det enkelte land.

Både miljøødelæggelsernes omfang og vores viden om konsekvenserne for miljøet af det stadig stigende forbrug af naturressourcer har ændret sig siden Marx' levetid. Selv de mest forstokkede dogmatikere burde derfor være åbne for at inddrage nogle perspektiver, som ikke var centrale i de kommunistiske strategier for hundrede år siden. Marx selv var i øvrigt fuldt ud klar over velfærdens afhængighed af naturen, da han skrev:
'Naturen er i lige så høj grad kilden til alle brugsværdier som arbejdet, der selv kun er udtryk for en naturkraft, den menneskelige arbejdskraft.'
For Sven Tarp er miljøhensyn måske småborgerlig luksus, som ikke må afspore kampen om merværdien eller bremse den økonomiske vækst (som arbejderklassen måske også får del i?) Når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen.
En produktion og et forbrug, som ikke tager hensyn til miljøet, undergraver imidlertid mulighederne for at opfylde behov i fremtiden. Dermed undergraves også grundlaget for et fremtidigt socialistisk samfund.
I stedet mener Enhedslistens miljøudvalg, at udhulningen af naturgrundlaget må standses, samtidig med at uligheden mellem rige og fattige i verden udlignes. Det vil ikke kunne ske uden at gå til angreb på den forbrugskultur, der er skabt i de rige kapitalistiske lande. I dag er det globale forbrug af ressourcer meget ulige fordelt: En femtedel af Jordens befolkning bruger fire femtedele af Jordens ressourcer.

Fagforeningerne bør støttes i deres kamp for at reducere udbytningen og sikre arbejderklassen størst mulig del af det, som opnås gennem produktivitetsforbedringer. Men det konkrete indhold af denne gevinst bør også tage hensyn til miljøforhold. For eksempel er kortere arbejdstid, bedre arbejdsvilkår og indflydelse på arbejdets organisering temaer, der ikke giver øget forbrug.
Levekårene for Danmarks fattigste må sikres gennem omfordeling via skattesystemet og med reelle sociale rettigheder - ret til bolig - ret til arbejde - ret til sundhed, ikke gennem generel forbrugsvækst. De miljøødelæggelser, som følger i forbrugsvækstens kølvand, vender den tunge ende nedad, nationalt som internationalt.
Et socialistisk Danmark vil kun kunne bestå, hvis det ikke er baseret på udplyndring af naturressourcerne eller befolkningen i verdens fattige lande. En strategi for socialisme i Danmark, som ikke inddrager de globale miljø- og fordelingsperspektiver, er nationalchauvinistisk og usolidarisk.