EU-eliten er bekymret. Over arbejdsløshed, udstødning og marginalisering. Endda i en grad så der skal gøres noget. De arbejdsløse skal ha´ arbejde, de udstødte hentes ind igen. Det lyder jo egentligt meget godt. Problemet er heller ikke målet, men i stedet den måde man vil nå derhen. EU´s socialpolitik bygger nemlig på den såkaldte Lissabon-strategi

af Karina Rohr Sørensen, 28 år, socialrådgiver i Københavns Kommune, kandidat for Folkebevægelsen mod EU til EU-parlamentsvalget 13.juni. Medlem af DKP/ML's landsledelse.

Anbefalingerne i forhold til hvad der skal til, for at hindre social udstødning, for at sikre job og vækst er:
* At sænke overførselsindkomsterne fordi de presser mindstelønnen op.
* At lønnen skal være mere fleksibel, med større lønspredning, hvor lønnen for de dårligt uddannede sænkes.
* At arbejdstiden skal gøres mere fleksibel, og i højere grad indrettes efter produktionen.

Pres på landene
De tiltag der planlægges, de ideer der er bag, har været EU-politik i over ti år. Det nye er den ret fremtrædende placering ensretningen af det sociale område havde i konventets udkast til forfatning, Prodi's udmelding fra slutningen af januar, samt det irske formandskabs planer for dette halvår.
I udkastet til forfatningen var social- og arbejdsmarkedspolitik placeret under det der hedder delt kompetence. Delt kompetence betyder at de enkelte lande gerne må lovgive alt det de vil, lige indtil den dag EU finder på at lave regler. Så sker der det at de nationale regler har ubetinget vigepligt for Unionens.
Prodi's udspil er - ganske kort fortalt - en regulær opsang til medlemslandene. Der går for langsomt med at gennemføre Lissabon-strategien. De fleste lande, dog undtaget Danmark og et par andre dukse, gør ikke hvad de får besked på, og det forringer muligheden for at målet nås.
Irland har ikke været sen til at tage tråden op. Kigger man på det irske formandskabs hjemmeside kan man se at det er en af hovedprioriterterne at arbejde med at sikre, at Lissabon-strategien gennemføres.

Flere nedskæringer
Befolkningerne i EU-landene, og særligt dem i euro-landene, kommer altså til at stå i en situation, hvor den økonomiske politik strammes yderligere. Om strategien skaber flere job og færre udstødte er i bedste fald tvivlsomt. Sikkert er det derimod at disse tiltag vil forringe levevilkårene for de svageste i samfundet. Vilkår der såmænd er ringe nok i forvejen!
I Folkebevægelsen mod EU vender vi os imod at EU skal have indflydelse på socialpolitikken. Vi ved at der er råd til ordentlig, skattefinansieret og kollektiv velfærd. Specielt hvis vi trækker os ud af EU, der jo koster os mindst fem milliarder kr. hvert år.