Afdelingsbestyrelsen i Dansk Metal Horsens har gennemgået den aftale, der er indgået mellem Dansk Industri og CO-Industri om fornyelse af overenskomsten. Desværre må vi konstatere, at aftalen langt fra indfrier vore forventninger.

fra Dansk Metal Horsens
Vi har på baggrund af den fire-års periode, der er gået siden sidst, opsamlet en række rimelige og berettigede krav og ønsker; ikke mindst på baggrund af den store produktivitetsstigning og de optjente overskud i virksomhederne.
Ved at sammenholde de krav, vi fra afdelingens side har rejst til denne overenskomst, med det forelagte resultat, kan vi se at man har prioriteret helt anderledes end vi - og dermed medlemmerne.
Vi har prioriteret nogle få emner højt. Det drejer sig dels om skifteholdsarbejdernes vilkår. De af os foreslåede forbedringer i form af mere betalt frihed ved arbejde på skæve tider, er på ingen måde imødekommet. Og det drejer sig dels om forhøjet feriebetaling samt forbedringer på mindstelønnen og lærlingestaserne. Heller ikke her føler vi os tilgodeset. Feriebetalingen er uændret. Mindstelønnen og lærlingesatserne er ganske vist reguleret lidt opad, men ikke i nogen nævneværdig grad. De øvrige satser er reguleret på en måde, så de knap følger inflationsudviklingen. Det er klart utilfredsstillende.
Oven i købet er der på punkter, hvor vi har forlangt opstramninger og klarere regler, fået det stik modsatte, nemlig opblødninger og udvanding. Det drejer sig her om muligheden for at tilsidesætte overenskomstens bestemmelser ved at iværksætte varierende arbejdstid og overarbejde. Vi har kort sagt ikke fået noget af det, vi havde stillet op og vedtaget som krav.
Til gengæld er vi blevet præsenteret for forskellige ting, vi ikke har bedt om. Der er sket indrømmelser på områder som barsel og graviditetsorlov. Det er godt nok i sig selv, men ikke godt nok til at bære en overenskomst.
Pensionsforhøjelsen var forudsigelig og beskeden. Men mere principielt har man givet køb på et væsentligt punkt; nemlig at man i selve overenskomsten indfører straffesanktioner for arbejdsnedlæggelser. I forvejen har vi et fagretsligt system med tilhørende Arbejdsret, der netop tager sigte på, at man skal tage hånd om opståede konflikter og undgå at de udvikler sig; samt straffe de, der bryder fredspligten, som regel i form af bod. Det er rigeligt.
Der er ingen grund til, at vi pålægger os selv yderligere straffe i form af en pligt til at arbejde timer ind uden overtidsbetaling i tilfælde af arbejdsnedlæggelser. De er i forvejen overenskomststridige og straffes prompte i Arbejdsretten. Det er en meget uheldig sammenblanding af arbejdsret og overenskomst, og vi tager skarp afstand fra det.
På denne baggrund ser vi ingen anden udvej end at anbefale vore medlemmer at stemme nej til den aftale, der foreligger. At den oven i købet er gjort tre-årig forøger blot vores afstandtagen. Der er intet i den, der taler for en længere periode.

Vedtaget af bestyrelsen den 3. februar.