Strukturkommissionens anbefalinger bliver fortolkede, overfortolkede, fordrejede og misbrugte i en grad, så mor Maren i kæret må have mistet sin sidste rest af tro på folkestyrets kvaliteter

af René Ahlquist, Tølløse
Politiske opportunister og charlataner kigger i betænkningen efter muligheder for egen vinding - muligheden for at rejse monumenter over dem selv og deres tåbeligheder.
Det er bemærkelsesværdigt, så mange forskellige og forskelligtrettede udtalelser, for eksempel landets indenrigs- og sundhedsminister har præsteret det seneste år.
* Først skal fremtidens struktur kun bestå af to skatteudskrivende lag, men senere kan man (for at tækkes Socialdemokraterne) godt have tre skatteudskrivende lag, bare vi ikke i fremtiden skal kalde 'mellemlaget' for amter, men regioner i stedet.
* Så kan man lave reform uden Socialdemokraterne, men når Dansk Folkeparti forlanger lokale folkeafstemninger, så skal der laves forlig med Socialdemokraterne.
* Reformen skal styrke nærdemokratiet, men nærdemokratiet skal udspille sig i de foreninger og brugerbestyrelser, som lokalpolitikerne - efter erfaringen - alligevel ikke lytter til eller retter sig efter.
* Kommunerne kan godt blive splittet, hvis borgerne ønsker det, men de nuværende amter skal lægges sammen i de uformelige klumper, de er i dag, og har været siden 1970.
Mærkværdigt er det, at de selv samme folketingspolitikere ikke kunne drømme om at gennemføre reformer i Danmarks forhold til EU, uden at spørge befolkningen ved en folkeafstemning. Hvorfor denne forskel? Jeg tror, at det er fordi folketingsmedlemmerne personligt risikerer mindre ved en kommunalreform, end ved en EU-reform. Ved kommunalreformen er der nemlig 'soldater' ude i marken, som må betale hovedparten af omkostningerne!
Det er reform uden mening!

Amternes demokratiske underskud
Amternes mest udtalte karakteristika er, at de aldrig har været folkelige. Borgerne har hadet disse planbeslutninger, som dumpede ned fra oven, og som tydeligvis var skabt af bureaukrater, der aldrig havde set det nærområde, der blev planlagt for - og aldrig i samarbejde med de borgere, beslutningerne vedrørte. Men nu skal vi (for at bevare den demokratiske indflydelse) have endnu større og dermed endnu mere meningsløse regioner.
Manglende styring af det syge sygehusvæsen har været et andet af amternes karakteristika. Har man blot én gang prøvet at gå til undersøgelser, der har fordelt sig over tre måneder, men som let kunne have været gennemført på en formiddag, så véd man, at et af sygehusvæsnets store problemer er logistikken.
Skulle den forbedre sig i større enheder? Det tror jeg næppe. Jeg tror tværtimod vi kan forudse kræftpatienter blive sendt fra overlæge til overlæge, fra afdeling til afdeling, fra sygehus til sygehus, for til sidst at blive konstateret uhelbredeligt syge, den dag, alle involverede har fået skrevet journal og sammenfattet denne i en konklusion. En klar forbedring af behandlingsmulighederne hedder det i politikersprog.
Det er reform uden mening!

Lokale imperiebyggere
I blandt andet Herning, Holstebro, Næstved og Holbæk sidder små lokale 'general Napoleon'er', som drømmer om storkommuner på 80.000 - 100.000 indbyggere. Monumenter over dem selv! Men foreslog Strukturkommissionen, at kommunerne skulle være i den størrelsesorden?
Nej! Strukturkommissionen har alene sagt, at kommunerne bør være på mindst 20.000 - 30.000 indbyggere, for at klare morgendagens opgaver. Men Strukturkommissionen sagde også, at demokratiet lider og at kommuner med over 50.000 indbyggere har direkte stordriftsulemper.
Disse lokale imperiebyggere er med andre ord ligeglade med de økonomiske og demokratiske omkostninger for lokalsamfundet, bare de får bygget deres egne kejserdømmer. Borgerne er tilsyneladende reduceret til stemmekvæg og skattebetalere - og ikke længere vigtige medspillere i en demokratisk proces.
Min konklusion er, at hvis Danmark fremover skal have adskillige kommuner på omkring 100.000 indbyggere, så giver det ingen mening, at vi samtidig skal have regioner på 700.000 - 800.000 indbyggere, for så er regionerne nøjagtigt samme ligegyldige mellemled som i dag.
Det er reform uden mening!

Rettidig omhu...
Og så er der det med tidsplanen. Statsministeren har flere gange forkyndt, at kommunerne fik perioden fra 9. januar til 7. april til at finde sammen i enheder, som anbefalet af Strukturkommissionen.
Nu har tonen på Christiansborg imidlertid fået en anden lyd. Nu skal der diskuteres opgaver sammen med kommunerne og amterne. Hvorfor? Er Strukturkommissionens anbefalinger ikke netop, at hvis kommunerne bliver i en størrelsesorden på mellem 20.000 - 30.000 indbyggere, så skulle det være Folketingets opgave at fordele opgaverne mellem kommunerne, regionerne og staten?
For nu at sige det lige ud: Årsagen er efter min mening, at pamperne i Venstre og hos Socialdemokraterne skal have tid til at finde de pladser, som de skal indtage i fremtidens magthierarki - og derefter har strukturen sig at indrette. Strukturkommissionens anbefalinger eller ej! Der skal være plads til alle de småfolk, som har fingrene nede i den politiske klejnekasse.
Det er reform uden mening!

En svag røgsøjle mod himlen
Danske politikere har åbenbart fået det på samme måde som katolske kardinaler: Man murer sig inde, når den gamle struktur skal nedbrydes, og når den ny magtstruktur er forhandlet på plads, angiver en svag røgsøjle, at alle fremover kan og må være tilfredse efter pavevalget. - Rigtig god fornøjelse med jeres kommunalreform!