EU er ikke et folkeligt projekt, det bygger ikke på et folkeligt demokratisk grundlag
af Kirsten Annette Christensen, 53 år, områdeformand i Landsforeningen For Socialpædagoger (LFS), kandidat til EU-parlamentsvalget for Folkebevægelsen mod EU, medlem af DKP/ML.
Det kan godt være, at vi i Folkebevægelsen mod EU gentager denne sætning mange gange.
Men den er også et af de manglende grundlæggende elementer i EU-projektet.
Manglende demokrati gør, at EU er løsrevet fra folkelig kontrol.
I EU's magtapparat sidder embedsmænd og politikere og bestemmer Danmarks fremtid, uden nogensinde at have betrådt dansk grund.
Deres beslutninger har altafgørende indflydelse på den enkelte danskers liv, alligevel bliver de aldrig konfronteret med det danske folk.
EU er elitens projekt.
Projektet foregår bag lukkede døre, uden mulighed for gennemskuelighed.
Viden om EU-projektet, som burde komme via de danske politikeres dialog med befolkningen, er udeblevet.
I 30 år er den danske befolkning blevet ført bag lyset.
Tomme løfter
Samtidig tillader forhenværende statsminister Nyrup Rasmussen sig at udtale: 'danskerne ved ikke nok, de ved ikke hvad de stemmer om, på EU-spørgsmål'. Herefter konkluderer Nyrup Rasmussen, at folkeafstemninger nærmest er tidsspilde, da det danske folk, jo alligevel ikke har forstand eller forståelse for den europæiske integration og nødvendigheden af denne.
Hvem kan ikke mindes socialdemokratiske toppolitikere stå frem og med fast stemme forkynde, at velfærdssamfundet Danmark er der ingen andre end danskerne, der kan bestemme over?
Nuet ser meget anderledes ud, langsomt men sikkert sker der en harmonisering af det danske skattefinansierede velfærdssystem.
Her tænker jeg blandt andet på pensioner og sygeforsikringer som liberaliseres, og overgives til arbejdsmarkedets parter at aftale.
Udlicitering og privatisering af den offentlige sektor er heller ikke tilfældig, det er en liberalt korstog vi her har med at gøre, i bedste EU-stil. Kapitalismen skal kunne tjene penge på alt, også på skattekroner. Undersøgelser viser, at dette tiltag absolut ikke give de danske borger en billigere og bedre service.
Oplysningspligt
Der har aldrig været formuleret en oplysningspligt på EU-projektet, det skulle der havde været set ud fra et folkeligt synspunkt.
Bevisbyrden for hvordan EU fungerer, eller hvor projektet har været vej hen, har altid ligget på nej-siden.
Danmark er delt i to lige store lejre når det gælder EU-spørgsmål. På trods af dette faktum har vores mening som nej-sigere aldrig haft let adgang til de etablerede medier.
Jeg ved der skal mange tal på det antal gange, hvor Folkebevægelsen har fået ret i sine påstande.
Påstande som har påpeget, hvor det førte hen med EU-projektet.
Ja og nu ligger der en EU-grundlov. En grundlov som underkender Danmark. En grundlov, som fordrer, at EU får en statsminister og hele pivtøjet.
Det var forudsigeligt, flaget, hymnen og en EU-mærkedag det har vi, det væsentligste kom til sidst nemlig en EU-grundlov som markerer, at her taler vi om en supermagt.
LO vil være med
Nu vil LO-eliten også være med i dansen om den EU-guldkalv, der er forbeholdt nogle ganske få.
LO taler om EU-hovedaftale, EU-arbejdsret og EU-overenskomster.
Hvad med den danske aftale model spørges der. Jamen siger LO: 'Det er jo den, vi forsøger at overfører på EU-plan.' LO mener det er lykkedes ganske godt.
Kommissionen i EU har lovet at inddrage arbejdsmarkedet parter, og give dem mulighed for at lave aftaler i stedet for lovgivning.
LO bilder sig selv ind, at en høringsret gør det ud for direkte indflydelse på arbejdsmarkedet spørgsmål.
LO glemmer, at EU's politik for strukturen og målene på arbejdesmarkedet er besluttet. Den skal først og fremmest sikre den frie bevægelig af arbejdskraft, varer og serviceydelser.
Hvad er det LO vil have indflydelse på? EU-systemet giver dem kun mulighed for agere som stik-i-rend-drenge for Kommissionen.
Og hvad er forskellen for de danske lønmodtager om beslutninger på løn- og arbejdsvilkår, bliver taget af Kommissionen eller af arbejdsmarkedets parter på EU-plan, begge dele foregår langt væk fra Danmark og uden mulighed for medlemsindflydelse.
Dansk aftalemodel
Den væsentligste faktor og forskel på den danske aftalemodel og EU-modellen er, at den danske aftalemodel sikrer fagbevægelsens medlemmer indflydelse på egne løn- og ansættelsesvilkår. Hvordan vil LO overføre dette demokrati til EU? Har LO tænkt sig at sælge medlemmernes indflydelse?
Hvis det sker, så saver LO den gren over, vi er en hel masse der gerne vil sidde på.
Jeg tror på vigtigheden af fagbevægelsens indflydelse, men det fordrer en stor organisationsprocent og medlemsdemokrati. Hvis disse faktorer ikke er tilstede, har vi intet at skulle have sagt, og hvem gider være medlem af en fagbevægelse som arbejder nede i Bruxelles, med en politisk dagsorden som ikke gavner den danske arbejder og hvor medlemmernes indflydelse er lig nul. Jeg kunne forledes til at tro, at EU-virusen som indebærer mangel på demokratisk sans, har smittet af på LO.
LO skal kæmpe for en stærk fagbevægelse i Danmark, en fagbevægelse som gør en forskel for den danske arbejderklasse. LO skal turde stille sig op imod den monopolisering der forgår i tiden, de skal kræve at dansk arbejdskultur respekteres.
Når der aftales løn- og arbejdsvilkår gør det en forskel, om man er med i det fællesskab og den styrke en fagforening giver. Derfor skal LO kæmpe for medlemmernes indflydelse. Det er der styrken er.
Fagbevægelsen overlever ikke uden arbejderklassen. Fagbevægelsen er ikke noget i selv.
Indholdet i fagvægelsen er arbejderklassen daglige kamp for indflydelse på løn, arbejdsforhold og offentlig velfærd med rettigheder til alle også dem uden for arbejdsmarkedet.
Spørgsmålet for mig, er ikke om Danmark skal samarbejde uden for egne grænser. Danmark skal samarbejde, men ikke i et snævert EU-projekt med stormagtidealer, hvis eneste formål er at skabe optimale vilkår, for de multinationale selskabers hærgen. Spørgsmålet, for mig, er hvordan og under hvilke former.
Beslutninger om Danmarks fremtid bliver foretaget ene og alene i Danmark. Nationale problemer kræver nationale løsninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278