Dette brev er inspireret af den megen omtale og debat, der foregår, om hvorvidt den danske regering og statsministeren har forholdt den danske befolkning og Folketinget vigtige oplysninger, inden man besluttede sig for at deltage i krigen mod Irak.
af Landsforeningen Levende Hav, Lemvig
Til Fødevareministeren og den danske regering - Fiskeripolitikken og fiskeriforvaltningen.
Det centrale i Irak sagen - hvor man taler om kommissioner for at finde sandheden - er ikke spørgsmålet om løgn og sandhed i forhold til om Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, det vil sige, det er ikke et klassisk spørgsmål om et udsagn (det, vi fik at vide), i forhold til en realitet (hvordan det i virkeligheden var 'derude').
Det er spørgsmålet om, hvorvidt statsministeren var vidende om, at Irak nok ikke længere besad disse masseødelæggelsesvåben, som blev brugt som et vigtigt argument for at gå i krig.
Det vil sige, der er således ikke tale om en løgn, ja ikke engang en hvid løgn, men alene om at statsministeren har udtalt sig mod bedre vidende i Irak-sagen. I en sådan vanskelig sag må man nødvendigvis ty til uafhængige kommissioner og domstole for at finde sandheden. Og det er jo også en helt accepteret form i demokratiet.
I to år har Levende Hav opfordret til, at der blev nedsat en fiskerikommission. Denne kommission skulle finde sandhederne i fiskeripolitikken og i fiskeriforvaltningen. Vi er ikke i tvivl om, at den nuværende og tidligere fødevareministre og dets embedsmænd har forholdt den danske befolkning og Folketinget vigtig viden om de faktiske forhold i fiskeriet.
Dette og meget mere kunne komme for dagens lys med en fiskerikommission, og da der er meget lidt partipolitik i fiskeriet (bortset fra spørgsmålet om individuelle omsættelige kvoter), burde en uafhængig fiskerikommission være måden at få skabt et helt nyt og meget bæredygtigt fundament for fremtidens fiskeri.
Vi har skrevet en hel del gennem årene, og det kan læses på Levende Havs hjemmeside www.levendehav.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278