justitsminister Lene Espersen er på nettet af nordjyderne blevet kåret som den mest magtfulde nordjyde

af Carsten Corsar, Risskov
Nordjyske Stiftstidende tegner i en ret traditionel portrætartikel søndag den 8. februar et billede af den stærke justitsminister Lene Espersen, som nordjyderne på nettet har kåret som den mest magtfulde nordjyde. Pludselig står det klart for læseren, at lokalpatriotisme er en absolut konkret kendsgerning.
Da jeg ikke i overskuelig fremtid agter mig nordenfjords, og vel i øvrigt er stor nok til at værne mig mod vrede fiskere og rasende bønder, vover jeg at knytte følgende kommentar til justitsministerens fløjlshandskebeklædte slagkraft, som adskillige udstødte i løbet af et par år har stiftet kærligt bekendtskab med.
Artiklen citerer justitsministerens søster, Marie Louise, for ikke at ville undre sig over, at hendes søster en dag bliver statsminister. Således er katten elegant lukket ud af sækken, og det burde jo nok kunne give anledning til overvejelser - ikke mindst i Det Konservative Folkeparti. Det forekommer ikke videre sandsynligt, at partiet har en statsminister, som ikke også er partiformand.
Tanken om Lene Espersen som statsminister er aldeles ikke forrykt! Og formentlig har hun allerede været ude for at tage alle misteltenene i ed - bortset fra en enkelt, som vokser på Fyn. Men endnu skal der foretages en del træk på det politiske skakbræt. En mere alvorlig fodfejl fra den nuværende regeringspartners statsminister vil kunne give den små Lene fra Hirtshals lejlighed til at træde i karakter, og vise hvem, der har bukser på hos Konservative. Herefter er nyt formandsvalg en formssag, thi hun har ingen alvorlige konkurrenter efter, at Brian Mikkelsen er blevet velfortjent skydeskive for alles morsomheder.
En serie af træk over et par år har været med den uberegnelige springer, det vil sige 'rockerne'. De borgerlige partier har uafladeligt krævet indgreb og overgreb, og harceleret over tidligere regeringers blødsødenhed og vankelmodighed. De borgerlige mediers heppekor har villigt applauderet, og beredt grunden for skamfering af de sidste, ynkelige rester af retssamfundet med anonyme vidner og hemmelig retspleje. Det er alt sammen en realitet nu - om end det næppe vil få nogen konkret betydning i form af flere dømte eller mindre kriminalitet.
Det er imidlertid mindre vigtigt. Derimod er det vigtigt, at der kan skabes en illusion hos vælgerne om, at nu er 'rockermiljøet' bragt under kontrol - af justitsministeren og politiet. Spindoktorerne har allerede været på banen.
For nylig kunne de således meddele, at antallet af medlemmer i bikerklubberne - med supportklubberne - var noget nær halveret. Desværre har kun politiet mulighed for at kontrollere deres egne tal, da registrene jo naturligvis er utilgængelige for andre. Næsten dagligt udgår der fra politiets og justitsministeriets spindoktorere bulletiner om snart den ene, snart den anden rockerplans ubetvivlelige succes.
Og senest har offentligheden fået fortalt, at det store opbud af armerede betjente forhindrede sammenstød mellem unge indvandrere og rockere i Odense i denne weekend. Man husker, at fejden mellem Hells Angels og Bandidos blev bragt til ophør ved tidligere forsvarsadvokat Thorkild Høyers mellemkomst...
Alt dette har bikerne for længst regnet ud. Og taget højde for. Al sandsynlighed taler for, at de i de fleste sammenhænge blot vil holde en lav profil for ikke at provokere mere besindige politiske aktører og offentligheden, samt - selvfølgelig - heller ikke at berede den karrierebevidste Lene Espersen vejen til den politiske stjernehimmel.
Men berettiget eller uberettiget, så vil den sandsynlige lave profil også blive brugt i en valgkampssituation som bevis for, at VK-regeringens uovertrufne retspolitik og jernladyens effektivitet har skræmt bikerne fra vid og sans, og at de nu sidder og sutter på tommeltotter i deres rockerborge.