For bare nogle måneder siden var det sådan, at der var to fløje i SF omkring EU-politikken

Rune Lund er 27 år, Medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse, spidskandidat til Folketinget i Fyns Amt og Statskundskabsstuderende på Københavns Universitet.
Selv efter SF's EU-landsmøde i slutningen af oktober 2003 var der stadig nogen kritik af SF's nye linje, for eksempel i forhold til opbakningen til den militære oprustning i EU. Men efter valget af Margrethe Auken som SF's spidskandidat til EU-parlamenstsvalget, hører man stort set ikke noget til det store mindretal af EU-kritikere og EU-modstandere i SF.
SF's unionsmodstandere havde det i forvejen hårdt efter landsmødet i 2003 - men det er kun blevet endnu værre med valget af Margrethe Auken som SF's spidskandidat. Nu er det sådan, at når Margrethe Auken taler, så er det SF, der taler.

Margrethe alene i EU
Men hvis Margrethe Auken skulle blive valgt ind i EU-parlamentet, så vil hun blandt den europæiske venstrefløj til venstre for Socialdemokratierne ikke møde megen forståelse for sine synspunkter. Det skal nok blive nogle gevaldigt sjove møder, hun vil få. Man kan næsten se det for sig, hvordan SF's og Enhedslistens samarbejdspartnere i EU og Europa vil sidde lamslåede og måbende tilbage, mens Margrethe Auken doserer om, hvor fantastisk et projekt EU er. Blandt Enhedsliste- og SF-lignende partier i EU og Europa er SF for eksempel det eneste parti, der bakker op om militariseringen af EU, hvor EU skal kunne udføre fredsskabende aktioner - altså krig. SF står ligeledes helt alene med sin manglende kritik af EU-forfatningen.
Det er sådan set ikke noget nyt, at SF markant placerer sig på højrefløjen af den europæiske venstrefløj, der ligger til venstre for socialdemokraterne. Det er sådan set et objektivt faktum. Men en indpakning, der tidligere hed Pernille Frahm, kunne på mange måder afværge de værste politiske katastrofer for SF i udlandet. Den indpakning eksisterer - desværre - sikkert ikke efter næste EU-parlamentsvalg.

Ja-sigere er nationalister
Måske er SF's EU-kritikere i mindretal i SF - men de er i stort flertal i resten af Europa blandt den europæiske venstrefløj. Det har længe i visse kredse været på mode at kritisere nej-sigerne på venstrefløjen for at være nationalister, der ikke havde et internationalt perspektiv. Men virkeligheden er jo en helt anden. Det er de jublende ja-sigere på den danske venstrefløj, der har euro-nationalismen som et nationalt dansk særpræg. Den EU-begejstring er i andre europæiske lande noget, der er forbeholdt socialdemokratiske partier.
Hvornår kommer den danske EU-debat på venstrefløjen ud af den danske EU-jublende nationalistiske osteklokke? Hvornår kommer EU-kritikerne og EU-modstanderne i SF på banen?