I 1934 skrev Hans Scherfig sin første bog, ´Hvad lærer vi i skolen?´ Vi må jo mene, at denne titel stadig er op i tiden, idet den forhåndenværende regering kredser meget rundt om, hvad nutidens skoleelever bør lære - eller ikke lære

af Erling Matthiesen, Sønderborg
Scherfig skrev meget koncist, 'der er to klasser'. Her handler det ikke om skoler, men om den menneskelige klassifikation, 'overlasse' og 'underklasse'. Og han bedyrer: 'Den lille klasse mennesker, som ejer alle værdierne, får alle de andre til at slide og slæbe for sig. Vi ser, at denne samfundsorden, den kapitalistiske samfundsordenm, er tåbelig, og vi oplever dagligt alle de ulykker, som denne forrykte ordning medfører: kriser, arbejdsløshed, krige og så videre.'
Siden da er 70 år gået, og meget i verden har ændret sig, men verden har ikke forandret sig synderligt. Vi har stadig klasserne, dog er overklassen delt yderligere op i rangklasser af diverse grader, der snobber indbyrdes for hinanden og får underklassen til at tro, der er noget særligt ved dem, - og det er der jo! Ellers har vi stadigvæk arbejdsløshed, krige, nød og elendighed. Dette kan ikke være anderledes. Sådan er denne samfundsform og -norm.
Dilemmaet er nok, at demokratiet, som sådan, ikke kan forandre denne slaviske tilstand, og uden demokratiet bør kampen ikke føres; så alene tiden, kapitalismens nederlag, som må komme, samt vores kamp, håb og viden, vil blæse forandringens vinde og totalliberalismens fald. Spørgsmålet lyder: Hvornår kapitulerer kapitalismen?