Parlamentarisme er en farlig størrelse, hvis man ikke er påpasselig

af Christian Toubro, Viby J.
Jeg vil gerne have lov til, så godt jeg nu kan, at svare Keld Hvalsø Nedergaard, byrådsmedlem fra min egen by for Enhedslisten De rød-grønne på hans indlæg i denne avis den 11. februar.
I 1988 blev jeg medlem af Enhedslisten. Jeg var organiseret kommunist, og det var partilinjen, at vi skulle gå sammen med dele af venstrefløjen. Derfor.
Denne liste har givet mig mange oplevelser. Skidt som kanel. Jeg har deltaget i medlemsmøder, generalforsamlinger, valgkampe, valgt kandidater til Folketinget og byrådet, ikke alene som antydet, men sammen med de andre liste Ø-folk.
Jeg har skrevet i det lokale og det landsdækkende blad, men jeg har aldrig følt, jeg havde nogen særlig demokratisk indflydelse. Dertil var massivet af andre holdninger for stort og manøvredygtigt. Og viljen til at give plads for lille.
Det er og har aldrig været nemt at være kommunist i Enhedslisten. Anti-kommunisme, historisk anti-sovjetisme, ikke de store visioner, den smule partiliv der var og så videre.
I mit indlæg, som Hvalsø reagerer på, bruger jeg udtrykket fiks-fakserier om nogle af de situationer, liste Ø bringer sig ud i eller bringes ud i. Ved forrige budgetforhandling lykkedes det at få et forlig uden om borgmester Gade. Men i Enhedslisten var der flertal imod - alligevel støttede liste Ø forhandlerne forliget. Det er fiks-fakseri, selvom jeg naturligvis mener, forliget var fornuftigt, men et barn af det særlige Enhedsliste-demokrati.
Ved dette års budgetforhandlinger forlod liste Ø's forhandlere forhandlingerne meget tidligt. Det er måske ikke fiks-fakseri, men ufikst. Man må hænge på og hænge i til det sidste. Nu fik vi en rædsel af et budgetforlig. Ikke at liste Ø er ansvarlig, men hvem ved, måske kunne de radikale, der gav det kedelige udslag have været presset fra Enhedslisten, der vælgermæssigt har berøringsflader med de i denne sammenhæng trælse radikale. Byrådspolitik er også en kunst.
Ved sidste valg var de tre øverste kandidater til Århus Byråd alle socialrådgivere - måske lige i overkanten. Og ude i amtsrådet sidder en edb-konsulent, og synes så integreret i amtsrådets arbejde, at det ikke bliver til megen kritik endsige samarbejde med de folkelige organisationer på hans område. Jeg taler af erfaring, og synes det nærmer sig fiks-fakseri.

Parlamentarisme er en farlig størrelse, hvis man ikke er påpasselig. Kommunisterne har love og praksis for den slags og vil kunne undgå nogle af de faldgruber, Enhedslisten plumper i fra tid til anden.
Jeg håber, jeg har givet en håndfuld svar på de spørgsmål, som mit bysbarn rejste.