På det kommende topmøde vil EU forsøge at puste liv i pensionsreformer, nedskæring i sociale ydelser og indgreb overfor faglige rettigheder.

af Karen Sunds, DKP/ML
Om tre uger mødes EU's ledere til forårs-topmøde. På dagsordenen er to ting: EU-forfatningen og målsætningen om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi.
De to ting er nært forbundne. For et af målene med EU-forfatningen er netop at kunne gennemtvinge upopulære reformer, som de enkelte lande har svært ved at gennemføre.
Det er ingen tilfældighed, at det netop var erhvervspolitikken og den såkaldte Lissabon-strategi, der stod øverst på dagsordenen, da de tre store lande, Tyskland, Frankrig og Storbritannien mødtes for nylig, for at etablere en stærk motor i EU-integrationen.
I erklæringen fra mødet lover landene at sikre 'strukturelle reformer for at skabe bæredygtig vækst og øge fleksibiliteten på arbejdsmarked, samt produkt- og kapitalmarkeder.'
Konkret foreslår de tre, at der udnævnes en særlig superkommissær, med ansvar for industripolitikken, det indre marked, konkurrenceevne, arbejdsmarkedspolitik og handel. På den måde skal det sikres, at erhvervslivets interesser altid er på lystavlen.
Nu ser hele den politiske elite i Bruxelles forventningsfuld til, om det nye initiativ kan sparke Lissabon-reformerne i gang igen.

Dagpenge under pres
To hovedemner er på Lissabon-dagsordenen på forårstopmødet: Reformer på arbejdsmarkedet, der kan øge villigheden til at arbejde for en lav løn. Og investeringer i teknologi, der kan øge arbejdsproduktiviteten i EU.
Hvad angår det første emne, har EU-Kommissionen anvist sporet med sin nye rapport 'Make work pay', 'Det skal kunne betale sig at arbejde'.
De sociale systemer og skattesystemet skal omlægges, så indtægtsforskellen mellem en social ydelse og et job med lav løn bliver større. Ligeledes skal pensionssystemer ændres, så ældre arbejdere presses til at blive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen. Og endelig skal tvangsaktiveringen sættes i system.
Ifølge EU-Kommissionen har nogle lande sænket dagpengeniveauet, mens andre har forkortet den periode, hvor der kan modtages dagpenge. Og 'disse reformer er blevet gennemført ikke kun i forhold til arbejdsløshedsunderstøttelse, men også i forhold til førtidspension og efterlønsordninger,' hedder det i rapporten.
EU-Kommissionen siger åbent, at der er et modsætningsforhold mellem at gøre folk mere sultne efter at tage et lavtlønnet job, og så den sociale ulighed. Disse reformer i arbejdsmarkedspolitikken 'har rejst stor offentlig bekymring over deres konsekvenser for kvaliteten af de skabte job, og risikoen for øget fattigdom', hedder det. Ifølge Kommissionens egne tal 'lever 39 procent af de arbejdsløse i EU i risiko for egentlig fattigdom.'

Rationaliseringer
Det andet emne på Lissabon-dagsordenen, er at sikre en massiv forøgelse af arbejdsproduktiviteten i EU. I anden halvdel af 90'erne er EU´s produktivitetsstigning faldet til 1,3 procent om året, mod 1,9 procent i USA. Ifølge EU-Kommissionen ligger forskellen i brugen af informationsteknologi:
- Dels er der en konkurrence på markedet (i USA, red), som har presset virksomhederne til at gøre brug af den nye teknologi, og dels er strukturerne på arbejdsmarkedet tilpas fleksible til, at virksomhederne kan få lov at erstatte hænder med ny teknologi, siger Jørgen Elmeskov, der er vicedirektør i OECD til Jyllands-Posten.
Han mener, at især reformer, der gør det lettere for virksomheder at slippe af med deres ansatte igen, er nødvendige i de store EU-lande, hvis den nødvendige teknologi skal indføres i EU.
Netop sådanne forslag har været det måske bitreste punkt i krigen mellem Tysklands reformivrige kansler Schröder og den tyske fagbevægelse.
I Tyskland har kansler Schröder kastet sig ud i et frontalt angreb på den tyske arbejderklasses faglige og sociale rettigheder. Og resultatet er et katastrofalt dyk i meningsmålingerne, og et fuldstændig splittet socialdemokrati.
Måske er det her, vi skal finde forklaringen på, at det europæiske socialdemokrati nu udsender nye signaler om Lissabon-strategien.

Lissabon-strategien
1. Øge beskæftigelsesgraden i befolkningerne til 70 procent og skabe 20 millioner nye job i EU inden 2010. Skal ske via pensionsreformer, og omlægninger af de sociale sikringer.
2. Sikre en gennemførelse af det indre marked, frem for alt en liberalisering af landenes offentlige sektor.
I alt 40 direktiver ligger der i denne del af planen. Blandt andet det nye servicedirektiv, direktiv om liberalisering af el-markedet og resten af energisektoren og liberalisering af jernbanenettet i EU.
3. Øge arbejdsproduktiviteten i EU. Skal ske via store investeringer i ny teknologi og forskning. Forskningsudgifter skal udgøre mindst tre procent af EU's bruttonationalprodukt i 2010.