Der er ikke solidaritet nok i det forlig om nye overenskomst på industriområdet, som blev indgået 1. februar, og som er model for forligene på alle andre områder. Og for det samlede mæglingsforslag, når det kommer så vidt

af Søren Elsberg, formand for SiD Nørresundby og medlem af SiD's hovedbestyrelse

Arbejdspladserne havde givet en forhøjelse af feriepengene til de fem ugers ferie høj prioritet. Men det er slet ikke med i forliget.
Desuden havde vi krævet en forhøjelse af mindstelønnen.
Mindstelønnen er ikke så vigtig for ansatte i industrien, som kan forhandle løn i overenskomstperioden. Men netop fordi industrien lægger linien for andre overenskomstområder, er det vigtigt, at mindstelønnen hæves.

Intet til lærlinge og skiftehold
Heller ikke lærlingene får nok ud af industriforliget.
For lærlingene stiger satserne med 4,5 procent pr. år, men omsat til kroner og øre er det en stigning, der er til at overse.
For slet ikke at tale om skifteholdsarbejderne, der ikke fik deres krav om nedsat arbejdstid opfyldt.
Derfor opfordrer en enig bestyrelse i SiD Nørresundby også til at stemme nej til forliget, der kommer til afstemning som en del af et samlet mæglingsforslag.
Med i betragtningen skal også tages, at overenskomsten er indgået for en periode på tre år. Det er alt for lang tid, når overenskomsten ikke indeholder mere, end den gør.

Forhandlernes ansvar
Jeg forstår ikke, at forhandlere og forbundsledere næsten natur-nødvendigt må forsvare forlig, der ikke opfylder de krav, deres medlemmer stiller.
I en forhandlingssituation får man sjældent alt det, man ønsker sig, men på et tidspunkt må der siges fra.
Hvad forhindrer en forhandler i at sige til sine medlemmer: ”Her er resultatet af forhandlingerne. Det er ikke godt nok, derfor synes jeg, at I skulle stemme nej”. Så er resten op til styrkeforholdet, og forhandlerne ville stå langt stærkere i opbakning, hvis de satte hælene i.
Den måde, forhandlingerne har kørt på, rejser igen diskussionen, om decentrale forhandlinger om generelle krav er det rigtige.
Dansk Industri har magten i Dansk Arbejdsgiverforening, og det betyder, at alle må rette sig ind efter resultaterne her.
Jeg tror, at der kan opnås mere, hvis de generelle krav forhandles samlet for alle overenskomstområder i centrale forhandlinger.