En af de fysikere, der ikke var ked af at udfordre autoriteter, det var Albert Einstein. For ham var der ikke noget, der hed `absolut bevægelse i absolut tid og rum`. Når han talte om en materies bevægelse, så var det altid i forhold til en anden materie.

af Kjeld Stenum
De fleste ideer til skærveknusere opstår om morgenen, når jeg cykler på arbejde. Men jeg får dem som regel ikke skrevet før lørdag eller søndag morgen i de weekender, hvor min datter ikke er her.
Jeg tænker sgu bedst om morgenen. Altså, på hverdage er det måske meget forståeligt, især her i vinterkulden, for når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg tit ikke andet end udskidt æblegrød. Og jeg tænker somme tider, at det nok er godt, jeg ikke har familie hos mig på sådanne dage.
For selvom det er både rart og vigtigt med familie, og det kan være strengt at undvære, så bør man nok ikke byde de mennesker, man holder mest af, på for meget udskidt æblegrød. Så tænker jeg, hvordan fanden klarer mine makkere fra langtbortistan på den anden side af Sjælland dog sådan et arbejde, samtidig med at de holder et familieliv gående?
Nå, men det, jeg ville skrive om, var egentlig, at når jeg sætter mig hen til computeren for at skrive min skærveknuser, så har jeg som regel en kop et eller andet varmt med derhen. Kaffe eller the eller sådan noget. Af hensyn til min mave er det mest the efterhånden.
Rører jeg rundt i den kop med en teske, begynder theen at rotere, og der opstår en hulning i midten af koppen. Jeg kan ikke få theen til at rotere, uden at den hulning kommer, i hvert fald ikke, hvis rotationen er hurtig nok, og jeg har al mulig grund til at mene, at der også er en hulning, når rotationen er langsommere, den er blot for lille til, at jeg kan se den. Både Newton, Lenin og Einstein ville være enige om det. Spørgsmålet er, hvad det betyder.
Ja, spurgte man Newton, ville han svare, at årsagen til hulningen i min thekop er, at jeg sætter theen i rotation i det absolutte rum. Vandpartiklerne i koppen ville egentlig helst fortsætte i jævne retlinede bevægelser, for sådan opfører legemer sig i det absolutte rum.
Men koppens sider tvinger dem til at dreje rundt. Og det kræver ikke meget matematik at forstå, at trængslen af partikler bliver størst op ad koppens sider. For Newtons fysik var det helt grundlæggende, at der fandtes et sådant absolut rum, ligesom der forøvrigt også måtte findes en absolut tid.
Nu siger vi som regel, at Newton var materialist, og årsagen til det er, at han forsøgte at forklare alting udfra materielle partikler og de kræfter, der udgår fra dem og altså i en eller anden forstand 'bor' i dem. Men Newtons fysik kunne slet ikke undvære loven om legemers bevægelse i absolut rum og en absolut tid.
Og netop det absolutte rum og den absolutte tid kunne han ikke forklare udfra partikler eller de kræfter, der 'boede' i dem. Han var udmærket godt klar over selv, at der her var et hul i konsekvensen, eller en grænse for hans erkendelse. Men det passede ham måske meget godt, for det gav ham anledning til at påpege, at han dybest set var en from mand.
I hvert tilfælde løste han sit problem ved at sige, at det absolutte rum og den absolutte tid var Guds sensorium, altså at det blev opretholdt af Vorherres skabende vilje. Newton kunne ikke undvære den antagelse, men den er altså uforfalsket idealisme.
På det punkt var Lenin overhovedet ikke bedre. I sin bog 'Materialisme og empiriokriticisme' skrev han godt nok, at rummet og tiden var materiens måde at bevæge sig på, altså at det var egenskaber, som lå i materien selv. Men samtidig erkendte han om den selvsamme materie, at det absolut eneste, vi på forhånd havde ret til at sige om dens egenskaber, det var, at den var objektiv og altså eksisterede uafhængigt af vores bevidsthed og vores antagelser om den.
Al anden viden om denne materie var et spørgsmål om vores praktiske erfaringer med at omgås den. Det var med andre ord betinget viden og ikke absolut viden. Men hvorfra vidste han da, at materien nødvendigvis tegnede tredimensionelle rum og lineær tid, når den bevægede sig?
Det er helt i orden at mene, at sådan gør materie nok, for det meste af vores dagligdagserfaring med materie er jo, at den opfører sig sådan. Men dette er jo kun en antagelse, man gør, det er ikke en viden, man har. Og derfor er det heller ikke sådan, at antagelsen af en anderledes opførsel fra en materies side nødvendigvis blot er til grin. Men Lenin gjorde faktisk grin med dem, der gjorde sådanne antagelser.

Det er ikke nogen ligegyldig afvigelse fra materialistisk erkendelse. Havde fysikken lyttet til Lenin her, så var den gået i stå for cirka hundrede år siden. Heldigvis vil menneskene, og det gælder også fysikere, hellere eksperimentere, iagttage og tænke selv, end de vil lytte til autoriteter.
En af de fysikere, der ikke var ked af at udfordre autoriteter, det var Albert Einstein. For ham var der ikke noget, der hed 'absolut bevægelse i absolut tid og rum'. Når han talte om en materies bevægelse, så var det altid i forhold til en anden materie.
Skulle Einstein forklare mit eksperiment med tekoppen, ville han sige, at hulningen skyldtes, at væsken roterede i tyngdefeltet fra materien i rummet omkring os. Da bevægelse var relativ, kunne man lige så godt sige, at det var rummet med stjerner og galakser, der roterede i modsat retning omkring koppen.
Stjerner, der var nær rotationens lodrette akse gennem koppens midte, ville kun bevæge sig ganske lidt, mens stjerner, der befandt sig i plan med koppens 'ækvator' og langt borte, ville bevæge sig hurtigt i rotationen. Jo længere væk, desto hurtigere.
Tilstrækkeligt langt borte ville de med andre ord få en meget stor bevægelsesmasse i forhold til koppen (relativitetsteorien siger, at legemer får større masse ved meget store hastigheder), og det ville betyde, tyngdefeltet ud mod koppens sider var meget kraftigere end tyngdefeltet lodret op og ned.
En illustration af forskellen på Einstein og Newton får man ved at tænke sig koppen anbragt i centrum af en megatung kugleskal, og så sætte den kugleskal til at rotere hurtigt, mens koppen stod stille. Hvad ville der så ske med min the? Ifølge Newton ingenting, for den stod jo stille i det absolutte rum, og tyngdefeltet fra kugleskallen var ens hele vejen rundt. Men ifølge Einstein ville præcis den samme hulning opstå af præcis samme grund som før.
Tankeeksperimentet har jeg lånt af astrofysikeren John Gribbin. Det er et eksperiment, vi næppe nogensinde kommer til at se udført, for kugleskallen skal simpelthen have en altfor stor masse og rotere altfor hurtigt til, at det er praktisk muligt.
Men jeg er overbevist om, at det ville vise, Einstein havde ret. Og i hvert fald i det stykke var han større materialist end selve Lenin.