20 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedens Guldgravere

Enhedens Guldgravere

Lørdag, 06. marts, 2004, 00:00:00

Jørgen Petersens, DKP/ML og Christian Toubroes svar til henholdsvis Finn Hermann og Keld Hvalsø ligner præcis det modsatte af enhedsarbejde (se Arbejderen 25. februar)

af Peder Pedersen, Århus
Der er forskel på at søge enhed om det, vi nu en gang er fælles om, og på den anden side søge efter det, som man nu kan finde på at sige om de andre.
Jeg ved ikke, om Finn ønsker at antyde; men for mig er det helt klart, at tiden nu også er inde til at tage afstand fra Enhedslisten ligesom fra DKP. Den fælles holdning der nu engang eksisterer mellem KPiD, DKP/ML, DKP og Enhedslisten, burde dyrkes og beriges af mennesker, der har erfaring i brugen af enhedens metode.
Antikommunismen? I ved udmærket, at i den etablerede, borgerlige meningsdannelse er antikommunismen et meget bredt skydefelt. Selv SF'ere beskyldes for at være medansvarlige for kommunistisk virksomhed. Somme tider får selv socialdemokrater en påmindelse om, at de jo også er socialister - ligesom dem der i Østeuropa. Hvem var skyldig i protesterne mod raketterne og a-våben på dansk grund? Nogle socialdemokrater bøjer skyldigt hovederne.
Men hvad så med angrebene på de socialistiske lande og på DKP under Ungarn, Tjekoslovakiet og Polen-kriserne. Da var KPiD jo også DKP. Var det også antikommunisme? Er den anti-, man med god vilje kan søge indenfor Enhedslisten, værre end da vi havde sympati for Mao eller også anti-?
De, der er gamle nok, husker demonstrationerne mod det blødende Vietnam til fordel for De Røde Khmer. Demonstrationer i Danmark. Dødelige straffeaktioner fra de kinesiske venner - som om dette land Vitnam - ikke havde kendt lidelser nok.
Når vi søger efter de gode ting i nævnte partier og Enhedslisten, da vil vi have det som en guldgraver, der finder den helt store guldklump. Når de to partier i stedet dyrker deres egen bedre viden - da vil I finde ny splittelse, som afløsning for den splittelse, der som en hyæne altid har fulgt vor bevægelse når den var tæt på bytte.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. mar. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp