Sekretariatet i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab gør en stor indsats for at imødekomme børneteatrene inden for de givne rammer. Men selve den politiske og teaterbranchens diskussion om, hvorvidt børneteatret skal indgå på lige fod med voksenteater i abonnementsordningen, er ikke eksisterende.

af Albert Nielsen, administrerende leder af Anemoneteatret
Børn er livsbekræftende! De har den velsignede evne i behold, at de modtager informationer fra de mennesker, de er omgivet af, med åbenhed og tiltro til, at verden er god at lære af.
Derfor er det et privilegium at have med dem at gøre. Det gør noget ved dig som voksen at blive mødt med tillid. Det er med andre ord et stort ansvar at have med børn at gøre, og som, i mit tilfælde, at spille teater for børn.
De vælger ikke selv at gå i teatret. Det gør deres voksne, og derfor er det de voksne, vi skal sælge billetter og formidle budskabet om godt børneteater til.

Tilskudsordningernes jungle
Som stationært børneteater i København kan vi vælge mellem to måder at sælge billetterne på.
Enten til 'fuld pris', hvor offentlige institutioner kan få 50 procent refusion, eller gennem billettilskudsordningen i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, DST.
Det er en jungle at finde rundt i disse tilskudsordninger, specielt for børneteaterfolket. Sammensætningen af Anemone teatrets publikum fordeler sig ligeligt mellem institutioner og familiepublikummet, og det er en fordeling, vi er glade for. Hvordan skal vi nu vælge at sælge vores billetter?
Refusionsordningen er principielt lavet for at støtte det opsøgende, professionelle børne- og ungdomsteater, og her fungerer den rigtig godt.
Imidlertid kan ordningen altså også bruges til at refundere de offentlige institutioners billetudgifter til stationært børneteater, og her har der, for 20 år siden, da refusionsordningen blev indført, været eksempler på, at de to ordninger blev blandet, og institutioner har fået billettilskud to gange.
Derfor indførte DST dengang en regel om, at 'rent (?) børneteater' slet ikke kunne optages i billettilskudsordningen - medmindre det kaldte sig familieteater og kunne præstere minimum 16 spilledage i en samlet periode, som enten er på lørdag-søndage eller opføres efter kl. 16.00 på hverdage.

Paragraffer
Denne paragraf gælder stadig, selv om DST i de sidste to sæsoner har dispenseret, så forestillinger, der kan honorere kravene til at komme med i abonnementsordningen, også kan udbydes til salg med billettilskud på formiddage i samme periode.
Ifølge DST's regler for optagelse i abonnementsordningen kan hver forestilling kun udbydes i den ene eller den anden ordning, så hvis man ikke er inde, er man ude.
Er man ude og vælger 50 procent-ordningen, skal alle familier betale fuld billetpris (på Anemone teatret 70 kr.), private institutioner og grupper kan ikke opnå refusionen.
En stor del af HUR's kommuner giver slet ikke den indhentede refusion tilbage til institutionerne. De heldige får pengene tilbage året efter. Københavns kommune har dog lavet en speciel ordning med børneteatrene, der betyder, at vi giver institutionerne de 50 procent rabat med det samme, hvorefter vi indhenter refusionen fra kommunen.
Er du forvirret? Det bliver værre!

T-ordningen
T-ordningen, som blev indført for tre sæsoner siden, for at få børn og unge i teatret, er på mange måder en sympatisk idé, der kunne have været startskuddet til en åbning for børneteatret. Desværre er den siden blevet æltet godt og grundigt, så det ikke længere er en fordel at bruge ordningen for forestillinger med D-priser.
Prisen i T-ordningen er steget fra 20 kr. i sæson 00/01 til nu 30 kr., og billetter i både D - og C-kategorier kan sælges til 30 kr. Man behøver kun at være 4 personer under 25 for at 'medbringe' 2 voksne til samme pris - som teatret vel at mærke ingen tilskud får til.
Ordningen er stille og roligt blevet reguleret, så den er rettet mod den ungdom, der går i voksenteater, og ikke til børn og unge, der vil opleve det teater, der har dem som målgruppe.
Hvis man som Anemone teatret har forhøjede D-priser får vi ikke refusion op til den forhøjede pris (70 kr.), medens teaterstykker med C-priser får refusion op til 110 kr. Enkeltforestillinger - med færre end 16 opførelser på de føromtalte tidspunkter, kan slet ikke deltage i T-ordningen.

Årsbrochuren
E-billetter, der administrerer DST's abonnementsordning udgiver også den husstandsomdelte årsbrochure, der reklamerer for de forestillinger, der er med i DST's abonnementsordning.
Desværre bliver denne brochure ikke omdelt til børneinstitutioner som børnehaver, skoler og fritidshjem. Man ønsker simpelthen ikke at henvende sig til dette potentielle publikum. Årsbrochuren burde have en speciel sektion for børne-og ungdomsteater, hvor målgruppen orienteres om T-ordningen og i øvrigt serviceres med relevante oplysninger.

Politik
Børneteater er for længst anerkendt som fuldt professionelt, på lige fod med voksenteater, og bør accepteres som en ligeværdig part i DST's abonnementsordning.
Når Brian Mikkelsen ønsker, at børneteatret skal være en del af DST's profil, kunne man med fordel for alle parter implementere børneteatret i udbuddet som fuldgyldig samarbejdspartner og derved bibeholde og værne om de små børneteaterscener.
Kommuner og amter må endvidere have kunnet mærke en stor besparelse på refusionen i de sidste tre sæsoner, hvor T-ordningen har kørt med stor succes. Jeg vil stærkt opfordre HUR til, ad politisk vej, at tilegne sig disse midler, og få en fremtidig aftale om, at de stadig bruges til billettilskud i Hovedstadsområdet.

Hva' så?
DST's sekretariat gør en stor indsats for at imødekomme børneteatrene inden for de givne rammer, men selve den politiske og teaterbranchens diskussion om, hvorvidt børneteatret skal indgå på lige fod med voksenteater i abonnementsordningen, er ikke eksisterende.
Derimod er der alt for megen underforstået snak, gamle dogmer og direkte modstand (fra DST's egne teatre?) mod at åbne op for det intime børneteater. Det er på tide disse forbehold bliver taget op til revision, så der bliver åbnet op for en værdig dialog til gavn for teatrene og ikke mindst - for børnene.