Øjeblikkets miljørædsel er ukrudtsgiften paraquat, og på levnedsmiddelfronten de berigede fødevarer. Historien om EU´s permanente knæfald for den kemiske og biokemiske industrilobby er lang, og det er svært - hvis ikke umuligt - at finde eksempler på, at hensynet til miljøet og herunder også mennesket er gået forud for profitinteresserne.

af Enid Riemenschneider, 67 år, tidligere socialrådgiver, folkepensionist, medlem af KPiD's landsledelse.

EU skal have en ny miljølov, og de der følger med, er ikke i tvivl om, at nye rædsler venter. To træk gør sig gældende i den igangværende proces.
For det første siges det klart fra miljøorganisationernes side, at lovudkastet ikke lover tilstrækkelig beskyttelse.

Industrilobby på spil
For det andet er EU's hovedprincip, forbuddet mod konkurrenceforvridning, nok engang bragt i anvendelse. Det sørger industrilobbyen for. Den har formentlig været pennefører for Englands, Frankrigs og Tysklands regeringschefer, som i september henvendte sig til Prodi i sagen.
Hjemmesiden www.eu.observer.dk fremhæver, at det er værd at sammenligne deres brev med oktober-topmødets henvendelse i samme sag til Kommissionen, hvor det hedder: 'EU-lovgivningen bør ikke være et handicap for EU's konkurrenceevne i forhold til andre store økonomier. Med dette for øje opfordres Kommissionen til at tage hensyn til den indvirkning, som foreslået EU-lovgivning har på virksomhederne ved at foretage en omfattende konsekvensanalyse. Det kommende forslag om kemikalier, som Rådet (konkurrenceevne) skal drøfte i samordning med andre rådssammensætninger, bliver en første lejlighed til at følge denne linje.'
Topmødet tog altså miljø-lovudkastet fra miljøministrene og lagde det over i Rådet for konkurrence.

Faglig kamp
Det er en gammel teknik, som for eksempel også blev taget i brug, da Danmarks fastholden af sit asbestforbud i begyndelsen af 80'erne blev for pinlig. Sagen blev taget fra fagministrene og lagt over til 'tekniske handelshindringer', som det da hed.
Men det er åbenbart ikke nok denne gang. Nu har EU-parlamentet besluttet at udsætte behandlingen af lovforslaget til efter EU-valget. Man venter måske på den af topmødet forlangte konsekvensanalyse. Men det lugter langt væk af stormagtinteresser. Jo nærmere vi kommer nye afstemningsregler i Ministerrådet, des lettere bliver det for de tre store at trumfe deres vilje igennem.
Det er glædeligt, at der nu er en bevægelse i gang for en samlet protest mod giften paraquat fra europæiske faglige samarbejdsorganistioner og miljøorganisationer.
Det er en alliance, der vil noget, og en højnelse af EU-modstanden både her og i andre medlemslande. De bånd må ubetinget styrkes, for når arbejdernes organiserede magt forenes med andre folkelige og demokratiske bevægelser, så vil Unionen og dens bagmænd møde en kompetent og værdig modstander.