Både Per Clausen og Finn Hermann har spurgt om DKP/ML´s forhold til demokrati og menneskerettigheder i Cuba og hvorfor DKP/ML ikke kritiserer Cuba på disse områder

af Jørgen Petersen, DKP/ML
Skyldes det, at der i Cuba intet er at kritisere, hvad angår demokrati og menneskerettigheder, eller skyldes det, at man per definition ikke kritiserer lande, som man opfatter som socialistiske, spørger Per Clausen og Finn Hermann supplerer med, at han i givet fald vil opfatte det som misforstået solidaritet at dække over misgreb og mangler i de socialistiske samfund.
DKP/ML's afsæt er et andet. Ud af de godt 200 lande der i dag findes på kloden findes ikke et eneste paradis eller idealsamfund. Vi er stadig meget langt fra kommunismen. Det socialistiske samfund er et overgangssamfund mellem kapitalisme og kommunisme, hvor der stadigvæk findes rester fra det tidligere kapitalistiske samfund der sætter deres præg på alle sider af samfundet uanset om kommunisterne kan lide det eller ej. Man opbygger ikke socialismen i en osteklokke, isoleret fra resten af verden.
Sådan er det også i Cuba. Det er ikke noget de cubanske kommunister forsøger at skjule. De ved deres samfund har mange svagheder, som diskuteres åbent. Forskellen på Cuba og dets nabolande er, at man i Cuba forsøger at mobilisere befolkningen til aktivt at deltage i landets styring og udvikling. Her myrdes kommunister og fagligt aktive ikke af magthavernes dødspatruljer. Her er det folket der har magten.
Cubanerne står med ryggen mod muren på grund af USAs brutale blokade mod landet og forsøger, ud fra deres konkrete situation, at finde de løsninger der kan forsvare revolutionen og bringe socialismen frem.
DKP/ML lukker ikke øjnene for realiteterne i den cubanske virkelighed, for eksempel de mange sociale problemer der er i Cuba. Men cubanerne kæmper stolt for at overleve, meget bevidst om deres egne svagheder og vanskeligheder. Derfor fortjener de først og fremmest vores solidaritet. Det er det grundlæggende i denne sammenhæng.
Naturligvis giver kommunisterne hinanden kritik, hvis vi mener der er brug for det. Vi snakker ingen efter munden. Vi drager vores egne konklusioner, også når USA og dets venner igen og igen dobbeltmoralsk forsøger at undergrave socialismen ved at kritisere en angivelig mangel på demokrati og menneskerettigheder, som ikke tilbydes store dele af USA's egen befolkning.
Cuba må bedømmes på sine egne betingelser, som alle andre lande må det. I den sammenhæng er jeg ikke det mindste i tvivl om, at både når det gælder demokrati og menneskerettigheder hæver Cuba sig op over alle andre lande, det kan sammenlignes med.