Overenskomstforhandlingerne er gået ind i den afgørende fase, og der er indgået forlig på størsteparten af overenskomstområderne. Men desværre afspejler forligene langt fra de tværgående og solidariske krav, der er stillet

fra Byggefagenes Samvirke København
Mindstelønnen og øvrige satser har kun fået en kosmetisk justering, der knap følger inflationen; lærlinge og ungarbejdere har ikke fået de tiltrængte løft; feriepengene er ikke justeret op, overarbejdet og den fleksible arbejdstid får lov at florere og kan oven i købet øges. Og skifteholdsarbejderne har ikke fået forbedringer - mens arbejdsløsheden stiger. Og så skal forligsteksterne endda gælde i de næste tre år.
Når Dansk Arbejdsgiverforening med Dansk Industri i spidsen styrer de første forlig i hus med CO Industri og dermed lægger grunden og rammerne for samtlige øvrige forlig, så udelukkes en stribe påkrævede, solidariske løsninger på det danske arbejdsmarked.
Især rammes de områder, hvor mindstelønnen spiller en vigtig rolle for medlemmernes daglige udkomme.
Som det ser ud nu, vil mange mennesker om tre år stadig arbejde for under 100 kroner i timen. Og det er ikke holdbart.
Forløbet af OK-forhandlingerne i år er derfor endnu en bekræftelse af, at uden fællesskab i LO-bevægelsen rejser det spørgsmålet om de decentrale forhandlingers effekt og fremtidige rolle.
LO har afsendt strejkevarsel, og det hilser vi tilfredshed - selvom det er kritisabelt, at forbundene først sent har erkendt, at man skal bruge fællesskabets samlede styrke i forhandlingerne. At man skulle have gjort det fra starten, kan aflæses i de indgåede forlig, der efterlader en række uløste problemer.
Forligsmanden har indtil videre holdt et afgørende element ude af forhandlingerne, nemlig spørgsmålet om en central barselsfond. Byggefagenes Samvirke er tilhænger af en central barselsfond, der vil være et solidarisk og vigtigt skridt frem mod ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Men selvom en central og fuldt udbygget barselsfond skulle indgå i det endelige mæglingsforslag, er de hidtidige forlig af en sådan beskaffenhed, at et stort flertal i Byggefagenes Samvirke vil anbefale LO at afvise et sådant mæglingsforslag.
Et stort flertal i Byggefagenes Samvirkes organisationer lægger op til at starte en nej-kampagne. Et tillidsmandsmøde 17. marts i Fredericia i regi af OK-2004-samarbejdet, hvor vi deltager, vil fortsat drøfte perspektiverne ved en bred, landsdækkende kampagne for et nej til de indgåede forlig. Og når forligsskitsen foreligger, vil vi vurdere, om der skal iværksættes kampagnen for at få fagbevægelsens medlemmer til at stemme nej.
Målet med et nej er ikke en storkonflikt, men at få forhandlerne til forhandlingsbordene igen - for at skaffe mærkbare forbedringer igennem på de områder, vi indledningsvis har nævnt.
De indgåede forlig på bygge- og anlægsområdet indeholder enkelte elementer i retning af at holde tvivlsomme vikarbureauer og uorganiserede virksomheder og deres folk ude af arbejdspladserne.
Men aftaleteksterne er desværre alt for vage til, at der kan ske en effektiv oprydning i det nuværende morads.
Og med EU's udvidelse til maj vil muligheden for brug af underbetalt og måske illegal udenlandsk arbejdskraft blive væsentligt øget.
Mobiliteten hos danske og udenlandske bygningshåndværkere må ikke resultere i, at danske overenskomster og aftaler svækkes endsige undergraves.
Derfor fortsætter Byggefagenes Samvirke sit arbejde med et stærkt fokus på at sikre ens vilkår for folkene på vore arbejdspladser:
Vi vil arbejde for en omlægning af de skattefrie diæter, så udstationerede i stedet får betalt opholdsudgifter mv. efter regning.
Vi vil ikke acceptere overnatning på byggepladserne.
Vi vil ikke acceptere entreprenører, vikarbureauer og arme-og-ben-firmaer uden for det kollektive aftalesystem på vore arbejdspladser.
Imens overenskomsterne tegner til ikke at sikre den nødvendige omfordeling, kan medierne aktuelt rapportere, at den rigeste femtedel af befolkningen bliver rigere, mens samfundets fattige bliver fattigere. Den mest velstillede femtedel af befolkningen har mere end 245.000 kr. til forbrug om året mod 200.000 kr. i 1995. Det svarer til en stigning i løn efter skat på 3,4 procent om året.
Imens har de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster kun 87.000 kr. i disponibel indkomst pr. år, og denne gruppes levefod er kun vokset 0,8 procent i samme periode.
Godt hjulpet af den borgerlige regerings politik har samfundets rigeste fået skattelettelser, mens de fattige må køre på anden klasse - og helt bogstaveligt til forhøjede takster.
Regeringen har skåret midlerne til byfornyelse ned fra 1.039 mio. i 2001 til 250 mio. kr. i 2004, mens arbejdsløsheden er steget. Regeringen udhuler velfærden, og fagbevægelsen bliver udsat for angreb.
Vi ønsker denne asociale 'noget-for-noget'-regering væk fra taburetterne snarest muligt og erstattet af en socialt engageret regering med basis i arbejderbevægelsen.
Byggefagenes Samvirke offentliggør her i foråret en bygge- og beskæftigelsesrapport, som bl. a. dokumenterer, at forhøjelse af midlerne til byfornyelse op til 2001-niveauet vil kunne skaffe næsten 2.000 flere i arbejde, vil betyde 1.000 flere moderniserede lejligheder - mens det offentlige samtidig kan indkassere en gevinst på 159 mio. kr. i kraft af sparet understøttelse og udgifter til aktivering mv., og øgede indtægter fra skat af løn, moms på forbrug mv.
Øget byfornyelse skal således indgå i grundlaget for en ny regering herhjemme. Byggefagenes Samvirke vil fastholde engagementet i at formulere en ny og solidarisk politik til gavn for vore medlemmer og dermed den brede befolkning. Det vil ikke mindst ske i samarbejde med Fagligt Ansvar og LO-Storby-samarbejdet ved den stort anlagte konference med arbejderpartierne i Odense 28. august, hvor faglige krav til en ny politik skal formuleres.
Vedtaget på årsmøde.