Det er hele Socialdemokratiets eksistensgrundlag at være med på noderne, som nu er EU´s

af Birgit Unnerup, medlem af DKP's landsledelse
I lederen i dagbladet Arbejderen den 3. marts udtrykkes ærgrelse over, at Socialdemokratiet (som vist har taget navneforandring til Socialdemokraterne?) 'ikke udnytter chancen til at give regeringen et lag tørre politiske tærsk' i forbindelse med kommunalreformen og ikke udnytter 'den mest oplagte anledning til at mobilisere de kræfter i befolkningen, der i stigende grad vender sig mod nedskæringer på velfærden'.
Arbejderen ser især kommunalreformen som 'et springbræt for privatisering og markedskræfter'.
Jeg har ikke selv læst forslaget, men jeg har den holdning, at et forslag fremsat af den nuværende regering kun kan være dårligt. Og at det nødvendigvis må indeholde øgede muligheder for privatisering og markedskræfter. Det er tidens trend, som både de borgerlige partier og Socialdemokratiet bakker kraftigt op om. Af ikke andre grunde, så fordi denne trend kommer fra Unionen.
Siden 1975, hvor Socialdemokratiet kom i regering igen efter at være blevet jordet ved jordskredsvalget i 1973, har partiet ikke haft anden politik end at støtte Unionen og den politik, der kommer derfra. Med undtagelse af begyndelsen af 90'erne, hvor politikken også var 'at knække kurven' - altså arbejdsløshedskurven. Det lykkedes: først gennem statistiske manøvrer og senere reddet af det økonomiske opsving, der rent faktisk reducerede arbejdsløsheden.
Men i hele perioden har Socialdemokratiet loyalt arbejdet på at gennemføre EU's lovgivning og dekreter og ønsker. Herunder ikke mindst i forhold til udlicitering og privatisering. Det blev igangsat under SR-regeringen og blot fortsat under den nuværende borgerlige. Og mange steder med SF's opbakning, 'hvis det rent faktisk var billigere og bedre'.

Ærgerlige illusioner
Vi kender også det med efterlønnen, og i 1998 var det samme SR-regering, der kom med planen for 'en bedre integration', hvor alle de væmmelige diskriminerende forslag over for flygtninge og indvandrere blev præsenteret. Det blev ikke alt sammen gennemført, før den borgerlige regering tog over, men det var forberedt. Og det var Poul Nyrup Rasmussen, der som socialdemokratisk statsminister svor, at 'vi er med USA hele vejen' efter den 11. september 2001.
På den baggrund finder jeg det 'utroligt ærgerligt', at Dagbladet Arbejderen (og dermed også DKP/ML formoder jeg) i en leder præsenterer en opfattelse, der viser illusioner om, at vi kunne have forventet noget som helst andet af Socialdemokratiet end 'den ansvarlige samarbejdspartner'.
Socialdemokratiet er den ansvarlige samarbejdspartner i gennemførelsen af EU's nyliberalistiske politik med demontering af velfærdsstaten og privatisering af den offentlige sektor. Det er hele Socialdemokratiets eksistensgrundlag at være med på noderne, som nu er EU's.
Det må vi ikke gøre os nogen illusioner om, før Socialdemokratiet i praksis viser, at det vil en anden politik. Og det er medvirkende til den fortsatte passivitet blandt almindelige danskere (herunder socialdemokratiske vælgere), at også kommunisterne mener, at det er forventeligt, at Socialdemokratiet skal gå mod privatiseringer.

Ikke hovedfjenden
Jeg går ikke ind for, at vi skal erklære Socialdemokratiet for hovedfjenden. Slet ikke. Men jeg går ind for, at vi dømmer Socialdemokratiet på dets gerninger, og der er ikke meget at være glad for. For nu at sige det mildt.
Og vi skal ikke være blinde for, at selv den mindste legitimering af netop Socialdemokratiets gerninger medvirker til, at 'arbejderne' forbliver i Socialdemokratiet, vedbliver at stemme på Socialdemokratiet og vedbliver at være passive i tryg forvisning om, at Socialdemokratiet passer på dem - eller i hvert fald burde gøre det.
Her må vi kommunister melde klart ud: På indeværende tidspunkt bestiller Socialdemokratiet ikke stort andet end at legitimere den nedbrydning af velfærdsstaten og det udsalg af den offentlige sektor, som EU og storkapitalen påbyder. At partiet så lige som EU kan komme af sted med at lave en lille smule godt eller fornuftigt, det kan næsten ikke undgås. Men det er nærmest et uheld - ikke et resultat af en politisk linje.
Den politiske linje er afdemokratisering, nedbrydning af velfærdsstaten, udsalg af den offentlige sektor, deltagelse i angrebskrige efter USA's ønske og øget udbytning af arbejdskraften i Danmark og i ulandene.
Det er sørgeligt, men sandt. Og til de gode socialdemokrater i Socialdemokratiet og til de gode danske arbejdere, der stemmer på Socialdemokratiet, kan vi kun sige: Skynd jer ud, stem på - nå ja Enhedslisten. Vær med i de folkelige aktioner og bevægelser mod regeringen og især dens politik (også når den gennemføres af Socialdemokratiet). Organiser jer i et kommunistisk parti.
Ellers er I med til at legitimere det væmmelige, der sker, og det endnu væmmeligere, der vil ske. Måske vil en medlems- og vælgerflugt få Socialdemokratiet på bedre tanker. Måske er det også en illusion, men det går ikke på denne måde. Se dog, hvad der sker! Det er ikke et uheld. Det er Socialdemokratiets politik - eller mangel på samme. Stop det.