Endelig finder vi det væsentligt, at ændringer i strukturen sker ud fra en helhedsvurdering, og at det netop bliver faglige og befolkningsmæssige hensyn, der bliver udslagsgivende.
fra medarbejdersiden i Frederiksborg Amts Hovedudvalg
Medarbejderrepræsentanterne i Frederiksborg Amts Hovedudvalg lægger i forbindelse med debatten om en ny struktur i amter og kommuner vægt på, at:
* Der fortsat opereres med tre niveauer - et lokalt, et regionalt og et statsligt. Dette for at sikre såvel den generelle som den specifikke opgavevaretagelse, hvor størstedelen af de nuværende amtslige opgaver kræver et regionalt niveau for at den faglige ekspertise kan bevares.
* Der bliver direkte demokratiske valg til alle tre niveauer.
* Det regionale niveau skal have et større befolkningsgrundlag end i dag, men ikke så stort, at eventuelle stordriftsfordele forsvinder i øget bureaukrati, og ikke så stort at mulighederne for medarbejderindflydelse forsvinder. Vi anbefaler derfor et regionalt niveau på mellem 500.000 og 600.000 borgere, for at kunne imødekomme de fremtidige krav til opgavevaretagelsen, blandt andet inden for sundhedssektoren.
Medarbejderrepræsentanterne lægger således vægt på, at der er faglige opgaver inden for alle områder, der kræver et regionalt niveau for at kunne løses sufficielt. Vi lægger endvidere vægt på, at medarbejderdemokratiet styrkes, og endelig at størrelsen ikke betyder forringelse af det faglige niveau og den faglige kvalitet. Vi vægter derfor også, at det ikke bliver hensynet til universitetssygehusene og de landsdækkende specialer, der kommer til at styre en kommende regionsdannelse.
Endelig finder vi det væsentligt, at ændringer i strukturen sker ud fra en helhedsvurdering, og at det netop bliver faglige og befolkningsmæssige hensyn, der bliver udslagsgivende.
Med disse bemærkninger tilslutter medarbejdersiden i hovedudvalget sig fagudvalgenes høringssvar, og vil på dette grundlag anbefale over for amtsrådet at arbejde for en bred amtsmodel, hvori der etableres tre ligeværdige regioner på Sjælland med en selvstændig Region Nordsjælland, der baseres på det nuværende geografiske område for Fredensborg Amt samt en række af de tilstødende kommuner mod København.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278