20 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stem nej

Stem nej

Fredag, 19. marts, 2004, 00:00:00

Vi har i Lager og Pakhusarbejdernes Fagforening diskuteret Industriens indgåede overenskomst og de øvrige indgåede forlig

fra bestyrelsen i Lager og Pakhusarbejdernes Fagforening Århus.

Vi skal efter en samlet vurdering opfordre vores medlemmer til at stemme nej.
Vi er dybt utilfredse med at SiD's industrigruppe brød SiD´s repræsentantskabsbeslutning fra 2003 om ikke at indgå overenskomster med en længde ud over to år. Med indgåelse af en treårig aftale har de tvunget de øvrige områder til at indgå overenskomster af samme længde. På normallønsområdet er vi dybt betænkelige over overenskomster med en så lang løbetid. Inflationen kan meget nemt udhule timelønsstigningen på 2,65 kroner på tredje år.
Vi har på lagerområdet under HTS-A indgået forlig med flere gode elementer som:
* Forbedrede barselsregler - Forlængelse af løn under sygdom - Forhøjelse af pensioner.
* En friheds pakke (feriefri- søgnehellig- 1maj- grundlovs- jul- og nytårsdag til 6,75 procent).
* Lønstigninger på cirka ti procent i perioden uden udsalg på arbejdstider og 'forsømt tid'.
Et andet af vores andre vigtige overenskomstområde indenfor lagerområdet er ATL, der har man ikke kunnet sikre lønstigninger i samme omfang som HTS-A og man har i forhandlings gruppen solgt lagerarbejderne således at de ikke opnår samme lønstigninger som på HTS-A.
I den samlede vurdering af en anbefaling af et nej indgår ligeledes, at der ikke blev plads til hovedkravene som var rejst af tillidsfolk på arbejdspladserne:
* Forhøjelse af ferie procenten.
* Væsentligt forbedrede vilkår for lærlinge:
* Spørgsmålet om en central barselsfond.
* Forbedrede forhold for folk på skiftehold.
* Kravet om en mindstebetalings sats på 110 kroner i timen.
En mindre men absolut også væsentlig ting er, at trods ihærdige forsøg er det ikke lykkedes at få de unge avisbude under 18 år dækket af budeoverenskomsten. Det var et kardinalpunkt i forhandlingerne med Danske Dagblade. Vi finder deres holdning til spørgsmålet uanstændigt. I en tid med fjernelse af portostøtten til fagblade og så videre skal vi klart opfordre til, ikke at benytte sig af distributører som ikke vil overenskomstdække de unge bude.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. mar. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp