Så skete det igen. En terrorhandling spredte død og ødelæggelse - denne gang i Madrid. Det er uhyrligt at den slags gerninger bruges i et politisk øjemed

Noget er råddent i verden. Det er naturligt, at den vilkårlighed hvormed bomberne rammer, skaber frygt.
Reaktionerne på bomberne i Madrid kom hurtigt og giver anledning til flere bekymringer. Der er lagt op til en hurtig og voldsom udvidelse af EU's efterretningsarbejde og revurdering af terrorlovgivningen.
Blot få dage efter 11. september fremlagde EU-kommissionen en række forordninger om terrorbekæmpelse. En lang række af de lovgivningsmæssige stramninger som USA bad om blev iværksat.
Det ligner et klart interessefællesskab mellem regeringerne og efterretningsvæsnerne. De ledende politikere har brug for at markere, at de tør og at de spiller med musklerne. Samtidig har efterretningsvæsnerne en stående bestræbelse kørende, fro at få flere ressourcer og udvidede beføjelser.

En undtagelse
Vi lever i en tid, hvor de demokratiske rettigheder rulles tilbage hver gang, der springer en bombe. Rækken af eksempler er utrolig lang og skræmmende.
Overgrebene begrundes i, at der blot er tale om en særlig foranstaltning> som kun gælder i en særlig situation. Terrorismen beskrives som en fejl ved systemet.
Tværtimod, uden imperialismen ville terrorismen - i sin nuværende form - ikke findes. De aktuelle begrænsninger af de demokratiske rettigheder er det normale og det logiske, som man kan forvente af det senborgerlige samfund.
For hvad er terror? Er det et fænomen som kommer til os fra en anden verden?
Nej, det er et af mange uhyrlige fænomener, som hjemsøger vores del af verden og ikke i mindre grad den øvrige verden. Den store generator er en voldsom imperialisme. Hvor mange liv har ny-liberalismen ikke på samvittigheden? Det økonomiske og politiske tryk følges op militært. Dertil har især supermagten USA under Bush lanceret en arrogance, der ophæver enhver norm.
Ballet er åbent og der er alt for mange, der deltager. Hvem er det så? Endnu en myte.

Oppe eller nede fra
Det hævdes, at terroren mod World Trade Center og i Madrid er vokset ud af de arabiske slumkvarterer. Det er muligt, at man også kan rekruttere villige folk her, men der sker ikke kun her. Og det er slet ikke bagmændene eller 'de politiske ledere', der kommer her fra. Folk fra jævne - eller fattigere - kår, som lever i en eller anden form for kulturelt fællesskab, er ikke terrorismens hjerner og organisatorer.
Glem ikke, at bin Laden kommer fra den stenrige saudiske Bin Laden familie, som præsident Bush og hans familie har haft forretninger med. Nu er vi i toppen af samfundet. Vi kender Bush's ideer og bin Ladens ideer. De har udviklet deres politik på den samme scene og i en periode med helt samme mål.
Hvad er der så ind i mellem? Nogle organiseringer og religiøse strukturer, der kan bruges som ideologisk afsæt for terrortænkning, som ikke har ét eneste folkeligt eller demokratisk mål. Derfor gavner terroren reaktionen og magten samtidig med at arbejderklassens vilkår forværres.
Verden er nem at manipulere. Men tro ikke, at afmonteringen af de demokratiske rettigheder er et forbigående og specielt fænomen. Det eneste der kan vende bøtten er en folkelig politisk modstand. Derfor er kampen mod terror først og fremmest en kamp for forsvar og udvidelse af de demokratiske rettigheder og mod imperialismen.