Arbejdsgiverne har til alle tider forsøgt at finde løntrykkere og skabe splittelse i arbejderklassen
af Irene Clausen, Internationalt Forum
Det er åbenbart ikke de flotte ord fra Det kommunistiske Manifest - 'Arbejdere i alle lande, foren jer' - der står forrest i hovedet på Folkebevægelsen mod EU. Folkebevægelsen har nemlig, ifølge Dagbladet Arbejderen (den 16. marts) besluttet at arbejde for et syvårigt stop for indvandring af arbejdere fra de nye EU-lande 'for at forsvare danske arbejdsforhold'.
Det er chokerende, at Folkebevægelsen således gør 'de fremmede arbejdere' til problemet i stedet for at gøre kapitalisterne og deres stat til problemet. Arbejdsgiverne har til alle tider forsøgt at finde løntrykkere og skabe splittelse i arbejderklassen. Eneste svar på dette er - ikke at straffe og holde andre arbejdere ude, men at styrke den internationale klassesolidaritet og kæmpe for overenskomstmæssige forhold til alle.
Lad os høre om Folkebevægelsens spidskandidater til EU-afstemningen i juni støtter dette reaktionære, nationalistiske forslag?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278