Jeg mener stadig, at forliget grundlæggende set er alt for dårligt. Smedene er solidariske

af Bjarne Sørensen, formand Metal Horsens
Flere medier er i disse dage ved at svømme over i begejstring over, at det lykkedes at få forhandlet en central barselsfond på plads.
I den anledning griber man til den tvivlsomme konklusion - blandt andet i lederen i Jydske Vestkysten - at hvis man nu er imod den samlede forligsskitse, så er man også imod solidariske ordninger for fødedygtige kvinder.
En af dem, der har måttet lægge ryg til disse hastige fejlkonklusioner er undertegnede, der som formand for en smede-fagforening, Metal Horsens, stadig mener, at en overenskomst handler om medlemmernes daglige vilkår på arbejdspladserne- og vurderingen af forhandlingsresultatet skal måles i forhold til de krav, der blev rejst. Jeg mener stadig at forliget grundlæggende set er alt for dårligt, og slet ikke afspejler hverken medlemmernes krav eller arbejdsgivernes og virksomhedernes muligheder.
De allerfleste kan vist blive enige om, at det var godt, at man fandt en løsning på problematikken omkring løn under barsel. Mange kvinder står nu ikke længere med en nær så akut risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet, hvis der er børn i sigte. Det er godt.
Men det korte af det lange er, at det jo er en indbyrdes udligningsordning arbejdsgiverne imellem. Det, som den ene sætter til, kommer den anden til gavn. Den indbyrdes udligningsordning kunne de for den sags skyld have lavet for et år siden eller om et år. Det er principielt slet overhovedet ikke overenskomststof.
Men det er da fint nok, at de har fået øjnene op for, at solidariske løsninger er de bedste, når man står over for fælles problemer. Men deres solidaritetsfølelse rækker åbenbart kun til internt brug.
Når vi i afdelingen stadig går ind for at stemme nej til overenskomst-forliget, er det fordi der er rigtigt mange kedelige elementer i det, og de allerfleste af vore - solidariske - krav på ingen måde er imødekommet. Det drejer sig om mindstelønnen, om skifteholdsarbejdernes vilkår, om arbejdstidsreglerne og så videre.
Vores udgangspunkt er ikke ændret; vi går stadig ind for solidariske løsninger på fælles problemer.
Det er forudsigeligt, men kedeligt, at argumentationen pludselig svinger rundt i luften, når vi nu skal acceptere et forlig, der indholdsmæssigt stadig er usolidarisk på en lang række punkter. Hvorfor ikke diskutere substansen i stedet for at udråbe modstandere til de rene fæhoveder? Det ville klæde adskillige af meningsdannerne - herunder Jydske Vestkystens redaktør - at sætte sig en anelse mere ind i tingene, inden de falder over de formastelige, der står ved deres holdninger.