Torsdag aften den 17. marts indgik regeringen en bred aftale om SU. En stor gruppe af de hjemmeboende studerende må bøde over 400 kroner om måneden for aftalen. Pengene skal bruges til studerende med børn i stedet for
af Pernille Rosenkrantz-Theil, MF, Enhedslisten
Forbedringerne til forsørgere på SU falder på et tørt sted, men at pengene skal tages fra nogle af dem, der har allermindst i samfundet, er helt grotesk. Specielt set i lyset af den gavebod, som regeringen åbnede med forårspakken. Her skød regeringen forbrugsfesten i gang for direktørerne ved at give dem 500 kroner mere om måneden.
SU-forhandlingerne var ellers en klar chance for oppositionen til at træde i karakter som et socialt alternativ til regeringen. Men den chance forpassede Socialdemokraterne, Radikale og SF desværre med denne aftale, der øger uligheden i samfundet. Nu har disse partier bundet sig til et dårligt forlig i stedet for at takke nej og lave andre SU-regler, når Fogh er blevet væltet efter det kommende valg.
I stedet for at indgå i dårlige kompromiser har Enhedslisten foreslået et generelt løft for alle studerende, fordi disses udgifter er øget i takt med stigende boligpriser og buspriser. Samtidig har samfundet behov for veluddannet arbejdskraft, og det får man bedst, hvis de studerende bruger tiden på studier frem for på erhvervsarbejde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278