Newton var klar over problemet, derfor tyede han til Vorherre. Einstein var også klar over det, derfor afskaffede han såvel absolut bevægelse som absolut tid og rum, og talte kun om materiers bevægelse i forhold til andre materier. Lenin var efter min bedste overbevisning lige så lidt klar over det som dig

af Kjeld Stenum, Ejby
Hej Carlo. Så skal vi have en holmgang igen, kan jeg forstå.
Du er ikke den første, der giver mig på puklen for at have lagt mig ud med Lenin (Arbejderen 18. marts). Efter min bedste overbevisning har du dog ikke forstået problemet.
Den absolutte tid hos Newton fremkommer ved at man tænker sig et ur, der går så det passer med et idealt jorddøgn, skriver du. Altså som et jorddøgn ville være, hvis jordbanen var cirkelrund og jordaksen lodret. Grunden til, at vi må tænke os til sådan en ikke-eksisterende ideal-jord, er at den i en sådan bane ville udføre en jævn bevægelse både rundt om sig selv og rundt om Solen, og Solen ville stå højest på himlen præcist klokken tolv hver dag.
Den faktisk eksisterende solhøjde afviger en smule fra idealet, fordi den faktisk eksisterende jordbane afviger fra cirklen og aksen fra lodret. Og ved hjælp af din ideale forestilling kan du beregne afvigelsen.
Men for at definere den jævne ideale jordbevægelse, som du laver dine beregninger udfra, er du nødt til at forestille dig blandt andet et ur at måle den med, et idealt ur, som du er sikker på går ens uafhængig af omgivelserne (hvordan vil du forklare en jævn absolut bevægelse uden absolut tid og rum?).
Du forklarer den absolutte tid ved hjælp af et begreb om en ideal jævn jordbevægelse, som du kun kan forklare ved hjælp af et begreb om absolut tid. Det kalder man en cirkeldefinition, og cirkeldefinitioner giver man som regel ingenting for, fordi de ingenting forklarer.
Newton var klar over problemet, derfor tyede han til Vorherre. Einstein var også klar over det, derfor afskaffede han såvel absolut bevægelse som absolut tid og rum, og talte kun om materiers bevægelse i forhold til andre materier. Lenin var efter min bedste overbevisning lige så lidt klar over det som dig.
Ure går ikke ens uafhængig af omgivelserne. Et ur går langsommere på bunden af Marianergraven end på toppen af Mount Everest, fordi tyngdefeltet på havets bund er stærkere. Det er ikke en trossag, men en af relativitetsteoriernes mest gennemtestede og gennembekræftede påstande. Tiden går langsommere i meget stærke energifelter, for eksempel tyngdefelter, end i svage.
Man fik for mange år siden en lidt usikker bekræftelse ved direkte tidsmåling på havets bund og ved havoverfladen. Men i dag får man det jævnligt bekræftet i de store partikel-acceleratorer, kvantefysikerne bruger (der ligger én på den fransk schweitziske grænse), hvor man med stort held bruger relativitetsteorierne til at forudberegne, hvor meget kortlivede kvantepartikler får deres levetid forlænget i meget stærke energifelter.
Så hvorfra vil du udføre dit absolutte mål af idealdøgnets længde? Fra toppen af Mount Everest eller fra Marianergravens dyb? Dine resultater vil desværre ikke blive helt ens.