Det er helt ved siden af, når der igen i år lægges op til at fordømme Cuba for alvorlige brud på menneskerettighederne.
fra Dansk-Cubansk Forening
Menneskerettighederne er hele tiden til diskussion, og det er der gode grunde til.
I forhold til Cuba oplever vi imidlertid, at USA og EU - og herunder Danmark - misbruger menneskerettighederne i et uretfærdigt politisk korstog mod det lille socialistiske land i Caribien.
Cuba har tiltrådt flere internationale konventioner om rettigheder end de fleste lande i Europa.
Cuba forsvarer ikke kun menneskerettighederne i hjemlandet. Cubanernes erkendelse af, at den første og vigtigste menneskeret er retten til livet, har ført til at Cuba har for tiden har udsendt cirka 15.000 læger og sygeplejersker til lande i Afrika, Latinamerika og Asien. Her redder de hvert år titusinder af menneskeliv. Cuba har udsendt flere læger end FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO).
Cuba er ikke noget paradis, hvor der ikke kan ske brud på menneskerettigheder. Men hvis Cuba skiller sig ud fra flertallet af lande, så er det på en positiv måde: I Cuba er der således uddannelse til alle, sundhed til alle, ingen gadebørn og social sikkerhed for enhver, og et aktivt demokrati.
Derfor er det helt ved siden af når der igen i år lægges op til at fordømme Cuba for alvorlige brud på menneskerettighederne i forbindelse med årsmødet i FN's menneskerettighedskommission (UNHRC) i Geneve.
Det er USA, som står bag det forslag til fordømmelse af Cuba, som Costa Rica ventes af fremlægge om et par uger.
Denne fordømmelse af Cuba for brud på menneskerettighederne er USA's eneste tilbageværende undskyldning for at fastholde sin blokade og hele fjendtligheden mod Cuba. FN's generalforsamling fordømmer år efter år USA's blokade mod Cuba. I november sidste år stemte 179 lande for en fordømmelse af blokaden - kun USA, Israel og Marshall-øerne stemte imod.
Dansk-Cubansk Forening opfordrer den danske regering til at virke for en afvisning af den resolution vendt mod Cuba, som bliver fremlagt under UNHRC's møde i Geneve.
Vedtaget på generalforsamling den 27. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278