Det er irakernes folkelige modstand, der har fået Bush til at tænke sig om ti gange, før han dummer sig igen. Uden modstand ville Bush for længst have invaderet andre lande

af Omar Dhahir, forfatter og forsker ved Syddansk Universitetscenter
For et år siden samledes vi i et forsøg på at forhindre krigen. For jeres vedkommende var det et spørgsmål om sammenhold med de undertrykte i denne verden. For mit vedkommende drejede sig om mit fædreland, om mine brødre, søstre og deres børn. I råbte af vrede, mens jeg græd. Det at være imod krigen er ikke det samme som at være udsat for krigen. For mig drejede det sig om familie, venner, naboer og et folk, som har været udsat for imperialisternes barbarisme og brutalitet i årtier og som stod til at skulle opleve imperialismens ondskab på en uhørt skala.
Men i dag har jeg helt andre følelser end for et år siden. I dag siger jeg tak til verdens største klovn, George Bush, til den stakkels Tony Blair og til Bush's små allierede for hvad de har gjort for det irakiske folk. For et år siden var nogle irakere måske i tvivl om, hvad denne krig kunne betyde. De håbede på, at Bush og co. muligvis kunne give irakerne noget bedre end hvad Saddam Hussein gjorde.
I dag, under besættelsen er alle irakere vågnet op. Alle ved nu, at når det kommer til diktaturskab, manglende respekt for menneskerrettigheder, brutalitet, tortur, umenneskelighed og uforskammethed så har Saddam Hussein ikke været den værste. George Bush er langt værre. Hvad irakerne har oplevet under et år af besættelsen er langt værre end, hvad de oplevede i de 35 år under Saddam Hussain. I dag står irakerne sammen mod besættelsen.
I dag ser jeg med stolthed på det irakiske folk, som har overlevet frygten for en krig mod verdens eneste supermagt. For syv tusind år siden lærte dette folk verden skrivning og lovgivning. I dag har det tilføjet endnu et aspekt til sine mange glansfulde stoltheder; det har lært verden, at selv verdens eneste supermagt kan ydmyges og besejres, når et folk beslutter sig at være frit.
Det er irakernes folkelige modstand, der har fået Bush til at tænke sig om ti gange, før han dummer sig igen. Hvis irakerne ikke havde gjort denne heltagtige modstand, ville den gale Bush for længst have invaderet andre lande, for eksempel Syrien eller Iran.

Den værste terrorist
Når vi fordømmer alle former for terror og terrorisme og vold mod de civile, skal vi huske, at George Bush i dag står som et forbillede for alle blodige terrorister i verden. Det er USA, der terroriserer hele folkeslag og hele regioner og udfører massakrer mod den civile befolkning mange steder i denne verden.
Det er grådige kapitalister, der forsøger at drukne menneskeheden i blodbad, skabe konflikter og sprede fattigdom i denne verden. Ikke nok med det, men kapitalisterne forsøger i deres fremstød for penge og profit at sætte religionerne op mod hinanden. I dag fører de krig mod 300 millioner arabere og et tusind millioner muslimer under undskyldningen af 'krig mod islamisk terrorisme'.
Vi ved godt, at de og de samme muslimske fundamentalister og terrorister, som de bekæmper nu, indtil for kort tid siden var i alliance mod kommunismen. Og hvem ved: Om kort tid kan de genoptage alliancen, denne gang mod buddhistisk terrorisme. Jo, det kan ske snart. Hold øje med udviklingerne i Kina, som er på vej til at blive verdens anden eller måske første supermagt, altså en barsk rival til kapitalisterne i den jungle, som de selv har forvandlet verden til. Så skal Bush's nuværende allierede i krig mod buddhisterne, og selvfølgelig i alliance med de nuværende såkaldte 'muslimske' terrorister.
Kapitalisterne har ført krig mod Irak for oliens skyld. De har brugt den ene løgn efter den anden: Masseødelæggelsesvåben, terrorisme, og absurd nok det at beskytte de undertrykte shiiamuslimer i Irak. De går så højt op i denne sag, at man skulle tro, at Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen er blevet shiiamuslimer.
I Irak har sunni- og shiimuslimer levet fredeligt sammen i 1500 år. I 1500 år er der ikke en eneste gang blevet registreret konflikter mellem disse to grupper. Saddam Hussains aggressioner var ikke kun rettet mod shiimuslimerne, men mod alle irakere. Det er først i dag at besættelsesmagten gør alt hvad den kan for at skabe konflikter mellem disse to muslimske grupper, for at fremstille irakernes sag som om den drejer sig om sunni- og shiimuslimer.
Det er ikke sagen i Irak. Irakerne er ikke kun sunni- og shiimuslimer. I Irak som alle andre steder er der fattige og rige; socialister og kapitalister; demokrater og antidemokrater; internationalister og nationalister. Der er i Irak en venstrefløj og en højrefløj. Sagen er at der er et forenet folk, der besidder verdens anden største oliereserve, og at der er grådige multinationale koncerner, der vil udnytte olien. Kapitalisterne tror ikke på de religioner vi kender. De har deres egen gud; den hedder penge.

Af hensyn til valgkampen
Den 30. juni vil amerikanerne overgive magten i Irak til irakerne. Der er flere ting i denne komedie. Men der er også noget ved 30. juni, som verdenssamfundet endelig bør bekymre sig for.
Hvorfor har Bush besluttet sig at udføre denne komedie? Hans påståede mission - demokratisering af Irak - er endnu ikke fuldført, og terrorismen (som han kalder irakernes modstand) er endnu ikke blevet udryddet. Hvorfor vil denne klovn så trække sig ud af de irakiske byer og overgive magten til et regeringsråd, hvis medlemmer stadigvæk overnatter på hoteller beskyttet af besættelsesstyrkerne og ikke tør vise sig på gaden?
Hvorfor? Fordi George Bush vil have ro og fred i medierne fra juni til valgdagen i november. Han vil ikke have beretninger om dræbte amerikanske soldater, eller nedstyrtede amerikanske fly i Irak. Men George Bush ved godt, at hans ønske om ro ikke falder sammen med den irakiske modstandsbevægelses beslutning om at sparke besættelsesmagten ud af Irak. Han ved, at modstanden ikke ophører. Tværtimod, helvede kommer til at bryde løs netop efter 30. juni, så Bush ikke kun bliver sparket ud af Irak, men også ud af det hvide hus.
Vigtigst i Bush's plan er, at han i den periode mellem juni og november har brug for et menneskeskjold, som de amerikanske soldater kan gemme sig bag. Og hvem skal dette menneskeskjold bestå af? De irakiske politistyrker og Bush's allieredes soldater. Det vil sige, at japanske, polske, koreanske, bulgarske og desværre også danske soldater skal fungere som et menneskeskjold så amerikanske soldater ikke falder og amerikanske medier ikke bringer beretninger om dræbte amerikanere, så Bush i ro og fred kan kæmpe for endnu en regeringsperiode i det hvide hus.
Den danske befolkning skal vågne op og lægge mere pres på Anders Fogh Rasmussen og tvinge ham til at bringe de danske soldater hjem. Det er en skændsel, at danske soldater skal ofres for Bush's genvalg.

Foghs dobbeltmoral
Jeg vil gerne sige et par ord til vores kære statsminister.
For ikke så længe siden stod du i Folketinget og kritiserede de danske partier under den tyske besættelse af Danmark, som ikke støttede modstandsbevægelsen. Du glemte åbenbart, at du selv er med til at besætte et andet land! Eller er det måske, fordi du tror, at den amerikanske besættelse af Irak er noget andet end den tyske besættelse af Danmark?
En besættelse - kære statsminister - er en besættelse. Du skal også huske, at amerikanerne har ødelagt Iraks infrastruktur og kulturarv; de forgifter irakernes drikkevand; de slår irakernes unge mænd ihjel for øjnene af deres mødre og børn; de terroriserer enhver familie i Irak.
Amerikanerne har ødelagt Irak, de har dræbt to millioner irakere under deres 13 års sanktioner, og de har åbnet Irak for alverdens røvere fra Japan til Estland.
Jeg forstår også, at der er danske politikere, som er bekymret for dansk erhvervsliv, og derfor har de sagt god for Danmarks deltagelse i besættelsen af Irak. Jeg vil sige til disse politikere: Hvis I virkelig vil fremme det danske erhvervsliv, så lad de danske firmaer sælge fetaost, æblejuice og andre fødevarer til irakerne og araberne. Det vil gavne det danske erhvervsliv og det danske folks interesser i Irak og Mellemøsten tusind gange mere og bedre end at lade A. P. Møller sprede amerikanernes giftgas, uran og sygdom- og dødbringende våben i Irak.
Besættelsestiden er forbi i menneskehedens historie, men vi ved, at der er nogen, der ikke har forstået det endnu, så derfor må vi sammen vise dem det. Det spanske folk har rettet et hårdt slag mod Bush's ondskabens akse og overbevist verden om, at demokrati og folkeligt sammenhold er vejen til at besejre de nye fascister.
Irakerne ser frem til at se andre folk vise samme sammenhold og støtte dem i deres kamp for frihed. Det første skridt for vores vedkommende er at lægge pres på regeringen for at trække de danske soldater ud af Irak.

Ovenstående er en forkortet udgave af den tale Omar Dhahir holdt ved fredsdemonstrationen i København den 20. marts.