10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aprilsnar året rundt

Aprilsnar året rundt

Lørdag, 03. april, 2004, 00:00:00

En del af det, medierne bringer til torvs, er det pure opspind. Ikke for sjov, men for at føre folk bag lyset.

I torsdags var det 1. april - dagen hvor man kan drive gæk med folk og binde historier på ærmerne. Her er der plads til folkeviddet.
Det er gammel skik. Tidligere var den knyttet til en enkelt dag, hvor der blev drillet og lavet spøg.
Det hævdes, at globaliseringen ophæver tid og sted. Alt foregår hele tiden og på ingen tid og fænomenet breder sig til medierne. Her bringes uafladeligt historier fra en oprørt og mishandlet verden. Det viser sig at en del af det, der bringes til torvs, er det pure opspind. Ikke for sjov, men for at føre folk bag lyset og påvirke deres opfattelser.

Når det ikke er sjovt
Det er nu afsløret, at den tidligere stjernerapporter Jack Kelley fra den store amerikanske avis USA Today har svindlet. Han har været indstillet til den fornemme Pulitzer Prize fem gange, for at have bibragt afgørende viden til verdensoffentligheden.
Kelly har nemlig opdigtet flere af dem. For eksempel begik han et interview med Milad i marts 2003. Hun er datter af den irakiske general Abdul Qassabs. Han har bragt vidtløftige beretninger om møder med terrorister. Tilmed har han overværet en selvmordsbomber. Alt sammen det pure opspind. Men det blev tryk i USA Today og derefter citeret i alverdens medier.
Derfor bliver 730 af hans artikler fra perioden 1993 til 2003 nu gået efter i sømmene.
Bush-regeringen ønsker historier om terrorister og får dem. Der er journalister, som er villige til at skrive lige nøjagtigt, det der er brug for. Det er efterhånden svært at se forskel på om det er en aprilsnar, en løgnehistorie eller en virkelig beretning.

Det handler om noget
Medierne spiller en afgørende rolle i kampen om folks hoveder. I onsdags bragte dagbladet Arbejderen en artikel om 'den palæstinensiske bombedreng' Husam Abdu fra Nablus. Med otte kg sprængstof bundet til kroppen blev han stoppet af israelske soldater ved en vejspærring. Kameraerne var på plads, da det skete og billederne gik verden rundt. Men var det konstrueret?
Der er flere ting der peger på, at det var en israelsk iscenesættelse. Lederen af palæstinensernes informationsministerium - Yaqub Sharin - sagde forleden: 'at for mig ser det ud som om at israelerne er dårlige løgnere. Deres mål er at besudle de palæstinensiske børns barndom, så verden ikke har medfølelse med dem, når de slagter vores børn.'
Det er ikke første gang at den slags historier bringes. For nogle uger siden var det en dreng fra Nablus - Muhammad Kuraan - der var i overskrifterne. Israels hær og paramilitære bosættere har dræbt 263 palæstinensiske børn i alderen fra 0-14 år samt 236 unge i alderen 15-18 år i løbet af den igangværende Intifada.
Det kan være svært at vide hvad der er op og ned i disse beretninger. Beretningerne i verdenspressen viser, at man skal bruge sin dømmekraft lige meget hvad.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. apr. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp