Det er heller ikke rart at se, at der er millionoverskud i ældreplejen, når vi ved, at der generelt mangler personale på plejehjemmene og især i hjemmehjælpen i weekenderne
fra SiD Aalborg AB/GLS
Til Aalborg Kommune,
Selv om beskæftigelsessituationen i hele Nordjylland ser mørk ud, så mener vi, det er nødvendigt at se fremad. Aalborg Kommune er landsdelens dynamo, og vi synes, at I skal gå forrest i arbejdet for at få flere arbejdspladser hertil. Vi vil gerne hjælpe med at udbrede kendskabet til de resourcer og den dygtige arbejdskraft, vores landsdel har at byde på.
Kommunen kan også gå forrest ved at fremrykke kommunale anlægsarbejder. Der er nok at tage fat på. Det er forkert at skære ned på anlæg af veje, fordi parkeringsafgifterne ikke indbringer det, I havde regnet med. Det er også forkert at skære ned på de kommunale gartnere, fordi administrationen har rod i regnskaberne.
Hvis fortsat vi skal have et fornuftigt byrådsflertal efter næste valg, er det nødvendigt, at I lytter til de forslag og forventninger, borgerne og organisationerne har til jer. Vi stiller os gerne til disposition. Vi er villige til at tage et medansvar, også i forhold til at få de udstødte tilbage på arbejdsmarkedet, men kun efter et samarbejde mellem ligeværdige parter.
Desværre ser vi stadig eksempler på, at kommunale sagsbehandlere træffer beslutninger uden hensyn til borgernes situation, og vi har på det sidste set, hvordan kommunen forsøgte at aftale et samarbejde med Arbejdsformidlingen bagom ryggen på fagbevægelsen. Den slags kan vi kun opfatte som en krigserklæring, til trods for, at vi ønsker et samarbejde. Vi vil holde skarpt øje med, hvordan vore medlemmer bliver behandlet i arbejdsmarkeds-centeret.
Det er heller ikke rart at se, at der er millionoverskud i ældreplejen, når vi ved, at der generelt mangler personale på plejehjemmene og især i hjemmehjælpen i weekenderne. Der skulle også kunne blive råd til at genindføre tre måneders ordinært arbejde til nyuddannede, så de kan få en anstændig dagpengesats i de perioder, der ikke er arbejde til dem.
Vi vil gerne samarbejde om at få bistandsklienter ud på arbejdsmarkedet, men desværre oplever vi stadig ikke en reel samarbejdsvilje fra kommunens side.
Aalborg kan komme til at vise vej, hvis:
* I samarbejder med arbejdsmarkedets parter om at få bistandsklienter ud på arbejdsmarkedet under ordnede forhold.
* Stiller krav om sociale klausuler ved kommunale licitationer.
* Omdanner jobtilbud til ordinært arbejde
* Behandler sygemeldte værdigt og menneskeligt. Lægekonsulenters udtalelser er vejledende - de er ikke nødvendigvis en afgørelse
* Plejesektoren trænger til et løft
* Mange veje, fortove, kantsten og cykelstier trænger til renovering
* Kommunen bør henlægge så meget byggeri og vedligeholdelse som muligt til vinteren, hvor ledigheden er størst.
Aalborg skal fortsat være en socialdemokratisk styret by, og vi støtter en politik, som sætter mennesket i centrum.
Vedtaget på generalforsamling 30. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278