21 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DKP/ML kongres - Ja til demokrati og selvbestemmelse - nej til Unionen

DKP/ML kongres - Ja til demokrati og selvbestemmelse - nej til Unionen

Torsdag, 15. april, 2004, 00:00:00

EU´s imperialistiske ambitioner grundlovsfæstes

fra DKP/ML's 10. kongres
I lyset af Irak-krigen og de politiske og militære svagheder, som den åbenbarede i Unionen, er der blevet sat fornyet turbo på unionsopbygningen. I ekspresfart er den nye forfatning for den europæiske forbundsstat blevet udarbejdet og forhandlet mellem landene. I dag er det først og fremmest spørgsmålet om magtfordelingen, der skiller.
fra DKP/ML's 10. kongres

Der er tale om en uhyre vidtgående forfatning.
- Den traktatfæster EU's imperialistiske ambitioner på verdensplan og åbner for opbygningen af et egentligt militær-industrielt kompleks under Unionens ledelse.
- Den giver de europæiske monopoler forstærkede værktøjer i klassekampen indadtil i Unionen.
- Den betyder en centralisering af beslutningsprocesserne i det politiske apparat, så monopolernes politiske krav
kan føres igennem uden forsinkelse eller udvanding.
- Den åbner for, at EU kan gennemtvinge en harmonisering af social- og arbejdsmarkedspolitikken i landene,
i overensstemmelse med monopolernes krav om lavere løn, større lønspredning og mindre social sikkerhed.
- Den baner vejen for en harmonisering af retsvæsen og politi i Unionen.
EU tager forholdsregler for at kunne kontrollere den politiske og sociale uro, som uvægerligt vokser frem med den forstærkede klassekamp. Allerede i dag ser vi en stærkt intensiveret overvågning og registrering af samfundskritiske mennesker og bevægelser. Sidste skud på stammen er kampagnen for et berufsverbot mod kommunisterne i EU. De sorte kræfter er på spil igen.

EU forfatningen cementerer de stores magt
Trods sammenbrud i topmødet i december er EU-forfatningen på ingen måde død. De store lande, som dikterede topmødesammenbruddet, ønsker EU-forfatningen gennemført, fordi den netop giver dem fulde muligheder for at koncentrere magten i EU hos sig selv, i et særligt elitehold.
Siden sammenbruddet har de tre store, Frankrig, Tyskland, og Storbritannien intensiveret deres samarbejde markant. Der tegner sig et EU, hvor de store lande åbenlyst vælger at diktere de politiske beslutninger, mens de øvrige lande er sat udenfor den mindste indflydelse.
Samarbejdet mellem de tre store sætter præcis den dagsorden, som er dikteret af de europæiske monopoler. Det gælder opbygningen af en stærk militærindustri. Og det gælder frem for alt, en industripolitik og social- og arbejdsmarkedspolitik i EU, der kan hæve monopolernes profitter og gøre dem mere konkurrencedygtige i den hårde kamp mod de amerikanske monopoler på verdensplan.

EU-forfatningen er et redskab
for monopolerne i den skærpede klassekamp

Dette er et varsel om, at klassekampen vil blive skærpet markant i EU-landene i de kommende år. EU's erklærede målsætning om at blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010 og ambitionerne om at blive en egentlig politisk og militær supermagt, der kan matche USA, er imperialistiske målsætninger, som uundgåeligt bygger på øget undertrykkelse og udbytning af arbejderklassen og de arbejdende folk i de europæiske lande.
Skal EU være en handlekraftig supermagt på den globale arena, kræver det politisk kontrol og undertrykkelsesmidler indadtil. Derfor er enhver støtte til EU's supermagts-ambitioner ikke blot reaktionær. Den er også direkte vendt mod de europæiske folk selv.

Kamp mod både USA- og EU-imperialismen
Den anti-imperialistiske kamp i verden må rette sig mod de to hoved- poler for imperialismen, EU og USA. Selv om USA- og EU-imperialismen konkurrerer indbyrdes om markeder og kontrol, står de samtidig skulder ved skulder i kampen om at underlægge sig nye lande og markeder. Vi ser dette i verdenshandelsorganisationen WTO. Vi ser det i stormagternes politiske spil overfor de lande, de såkaldte slyngelstater- som ikke vil åbne deres markeder for USA's og EU's varer og kapital.
EU's nye sikkerhedsstrategi, Solana-strategien, er i sit indhold en kopi af USA's berygtede Bush-doktrin. EU opstiller det samme trusselsbillede, med fokus på kampen mod terrorisme og de såkaldte slyngelstater. EU har ligeledes besluttet, at militær intervention overfor sådanne lande er tilladelig.
Den gamle arbejdsdeling mellem EU og USA, som blev anvendt under besættelsen af Jugoslavien og den efterfølgende Balkan-krig, synes at være på vej igen. EU kommer først med de handelspolitiske og økonomiske sanktioner, mens USA er specialisten, når det gælder den militære nedkæmpelse.
Den antiimperialistiske bevægelse i Europa har en særlig opgave i forhold til at bekæmpe EU-imperialismen, og dens aktuelle skridt for at etablere en politisk og militært stærk forbundsstat. I denne kamp er forsvaret for den nationale suverænitet en hovedhjørnesten. EU-modstanden er et klart eksempel på, at kampen mod imperialismen er international i sit indhold, men national i sin form: Her er det åbenlyst, at nøglen til at sætte en kæp i hjulet for monopolernes planer om en superstat, ligger nationalt.

Arbejderklassen er kernen i modstanden mod Unionen
Kampen mod EU-imperialismen må nødvendigvis forbindes nøje med den skærpede klassekamp i Unionen. For arbejderklassen i de europæiske lande er den eneste kraft, der kan knække EU-imperialismen. Der udvikler sig i disse år en stærk modstand mod overgrebene på arbejdernes leve- og arbejdsvilkår, mod ØMU-nedskæringer, og EU-dikterede forringelser i pension, løn og ansættelsesvilkår.
Der er tale om en strømning i alle lande, der styrkes i takt med, at Unionen stadig tydeligere viser sin klassekarakter. Den skaber et solidt fundament for modstanden mod Unionen. Samtidig er det netop denne dybe modstand i arbejderklassen, der har presset på og fremtvunget en situation, hvor der afholdes folkeafstemninger om unionsforfatningen i en lang række lande i EU.
Hele denne situation skærper modsætningerne mellem befolkning og politisk elite til et nyt niveau i hele EU, og er et vældigt rygstød til den danske unionsmodstand.

Partiets opgaver
Opbyg den brede nej-bevægelse mod EU-forfatningen

DKP/ML vil som hidtil arbejde loyalt for at forene den brede skepsis og modstand, der eksisterer i befolkningen mod Unionen, til en stærk bred NEJ-bevægelse op til en kommende folkeafstemning om EU-forfatning.
En stærk bred NEJ-bevægelse må samles på grundlag af kampen for national selvbestemmelsesret. Det må gøres tydeligt, at kampen for et nej er et forsvar for de demokratiske og sociale rettigheder, der er tilkæmpede - og eksisterer - inden for rammerne af den danske nation.
Den kollektive, skattefinansierede velfærd, den frie aftaleret på arbejdsmarkedet og muligheden for at påvirke de politiske beslutningsprocesser er uforenlige med EU-grundloven. At slå dette fast i befolkningen er en vigtig forudsætning for at kunne vinde et nej.
Men for at vinde nej'et er det også en forudsætning at der organiseres en samling af en lang række kræfter, at der udvikles en folkelig alliance. I lighed med kampen for nej'et til euroen må modstandere og skeptikere af forskellig politisk observans gå sammen og skabe en ramme for kampen mod EU-grundloven.
Naturligvis er Folkebevægelsen mod EU en uundværlig del af kampagnen, men også andre modstander- og skeptikerorganisationer, fagbevægelsen, fredsbevægelsen, antiglobaliseringsbevægelsen, miljøbevægelsen, borgerlige skeptikere, og modstandere fra de traditionelle ja-partier må være med, hvis det skal lykkes at vinde.
En mangfoldig, levende og bred bevægelse vil give bedst mulig grobund for den politiske aktivitet der er afgørende for afstemningens udfald.
DKP/ML vil arbejde aktivt for at denne brede bevægelse dannes, og for at synligøre den konsekvente unionsmodstand i kampen for et nej til den kommende afstemning om EU-grundloven.
Samtidig er det afgørende at forberede det næste skridt. Efter et nej til unionsforfatningen, står vi for første gang i mange år med en konkret mulighed for at komme ud af EU. At gøre denne mulighed til en politisk realitet, kræver en markant styrkelse af den konsekvente unionsmodstand, frem for alt Folkebevægelsen mod EU. Et succesrigt valg for Folkebevægelsens liste N ved EU-parlamentsvalget 13. juni, vil være et godt udgangspunkt for den videre kamp. DKP/ML ser det som en vigtig opgave, at bidrage til et godt valg for liste N.

Klargør perspektiverne for et nej allerede nu:
Udtræden af Unionen

At videreføre et nej til EU-forfatningen til et opgør med selve EU-medlemsskabet, kræver en kolossal politisk indsats fra unionsmodstanden. Opgaven er ikke alene at skaber det massive politiske pres, der er forudsætningen for, at vi kan tilkæmpe os en ny folkeafstemning, om selve medlemskabet. Opgaven er også at udvikle den reelle og brede folkelige debat, der overbeviser befolkningen om nødvendigheden af dette store skridt.

Det socialistiske perspektiv skal trækkes frem
I denne kamp vil DKP/ML lægge vores alternativer frem. Kampen mod EU er grundlæggende set en del af den anti-imperialistiske kamp. Det er en kamp for demokrati og national selvstændighed, som først kan sikres endeligt i et socialistisk Danmark, frigjort fra EU.
En udtræden af EU vil være en kæmpesejr. Det vil være et gennembrud i kampen mod imperialismen, der vil give dønninger ud over hele Europa. Det vil kaste den politiske elite ud i en dyb krise, samtidig med at der i befolkningen skabes en vældig tro på, at vi selv kan dreje historiens hjul.
Som kommunister ser frem til denne dag, og vil lægge alle vore kræfter i at sikre det.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp