Den kapitalistiske offensiv har for alvor givet den danske velfærdsstat et skud for boven.

fra DKP/ML's 10. kongres

Hævdvundne sociale rettigheder og solidariske velfærdsordninger nedbrydes. Uligheden vokser. Klasseforskellene øges. Utryghed og fattigdom rammer en stadig større del af befolkningen. Og dette på trods af at rigdommen i vores samfund aldrig har været større

Den sociale ulighed vokser
Skattestoppet og skattelettelser til erhvervslivet medfører store forringelser i den offentlige service til skade for flertallet i befolkningen samtidig med at kapitalen forgyldes. A.P. Møller kunne igen sætte danmarksrekord med et overskud på over 26 milliarder, mens tusindvis af danskere rammes af social og økonomisk nød pga. regeringens nedskæringer i kontanthjælpen og den lave starthjælp til nye flygtninge. Senest har regeringen vedtaget skattelettelser i milliardklassen, igen til gunst for de velbjergede. 8 mia svarer til 25.000 flere ansatte i den offentlige sektor. Det ville kunne mærkes på både beskæftigelsen og velfærden. I stedet kan vi se frem til nye besparelsesrunder, mens beskæftigelseseffekten af regeringens skattepakke må siges at være et slag i luften.
Liberaliseringen medfører voldsomme ændringer i vores samfund. Fordelingen af samfundets ressourcer ændres radikalt til gavn for de få på bekostning af fælleskabet. Offentligt finansierede velfærdsordninger erstattes af privatforsikringer, privathospitaler, frit-valgs-ordninger, tilkøbsydelser og brugerbetaling. Dertil kommer privatisering af bus- og togdrift, el, post samt planer om privatisering af vand og varme. Privatiseringen fører til en stadig større monopolisering. Kapitalen samles på færre hænder med ufattelige profitter for øje. Skatteunddragelse gælder for en stor del af de multinationale selskaber, som vurderes at koste Danmark 40 mia om året.
Konsekvensen er fattigdom, øget ulighed og ødelæggelse af velfærdsstaten.

Demokratiet undergraves
Udviklingen betyder også tab af demokrati. Overlades styringen af samfundsmæssige opgaver til det frie marked sker der en af-demokratisering af vores samfund. Det var netop ønsket om at tage en del af økonomien ud af markedet og underlægge den demokratisk og politisk styring, der lå bag kampen for velfærdsstaten. Begrænsningen af markedskræfternes magtudøvelse via kollektive løsninger skabte en social udjævning og bidrog mere end noget andet til større frihedsgrader for den enkelte borger.
I dag sidestilles frihedsbegrebet med markedet. Jo mere marked - jo større frihed. Men markedet vil aldrig tage sit udgangspunkt i borgernes behov. Her er det de økonomiske kræfter der tæller. De stærkeste vil vinde og uligheden vil vokse.

Kommunerne udpines
Der er i den senere årrække sket en dramatisk udsultning af kommunernes økonomi. Færre statslige refusioner kombineret med EU's strenge krav til de offentlige budgetter, ikke mindst ØMU-kravene, har reduceret det kommunale og amtslige demokrati til at være beslutninger om nedskæringer på de store velfærdsområder. Regningen for skattestop og skattelettelser til erhvervslivet betales ved at forringe kvaliteten i børneinstitutionerne, i folkeskolen, indenfor ældreplejen og sygehusvæsenet. Frit valgsordningerne indenfor ældreplejen er en direkte støtte til erhvervslivet og har alene til administration kostet kommunerne 530 mio kr.
Situationen forværres af en eksplosiv økonomisk ulighed mellem fattige og rige kommuner.
Med Strukturkommissionens forslag til en kommunalreform vil disse forhold ikke blive bedre. Tværtimod vil reformen bane vejen for nye besparelser i den offentlige sektor og regeringens ideologiske målsætninger om at afvikle offentlige opgaver gennem udliciteringer og privatiseringer. Kommunernes økonomi skal yderligere strammes op og det kommunale demokrati udhules.
Sideløbende arbejder regeringen med de mest grundlæggende omlægninger af velfærdsordningerne, vi har set i flere årtier. Den såkaldte velfærdskommission, skal se på blandt andet efterløn, pension og sygeforsikringer. Helt bevidst vil udspillet først komme efter næste folketingsvalg. Fogh vil ikke risikere at tabe valget, fordi befolkningen finder ud af, hvad der er i støbeskeen.

Kampen for velfærden må forbindes med kampen mod EU
EU er en hel afgørende faktor for det massive pres der er lagt på den danske velfærdsmodel. EU's økonomiske grundlov er markedskræfternes frie spil. Den fri bevægelighed på tværs af grænserne danner grundlag for privatiseringspolitikken, fordi enhver form for statsligt monopol eller kontrol er uforeneligt med de frie markedskræfter. Derfor må kampen for velfærden forbindes med kampen mod EU.

Udviklingen må vendes
Som kommunister arbejder vi for alles ret til at have arbejde, bolig, uddannelse, sundhed og social tryghed. Det bør være helt elementære rettigheder for alle borgere i vores samfund. Velfærdsstaten skabte elementer af social retfærdighed og tryghed for alle, som vi i dag slås for at bevare. Vi støtter kampen for reformer, men det er en benhård forsvarskamp, som viser at reformforbedringer under kapitalismen undergraves, når den kapitalistiske krise skærpes og styrkeforholdet mellem klasserne ændres til arbejderklassens ugunst.
Det kapitalistiske system har spillet fallit, fordi det er ude af stand til at skabe et samfund med velfærd og tryghed for alle. Vi ønsker et opgør med et system, hvor velfærden reguleres på markedsbetingelser og hvor samfundets rigdomme koncentreres hos de få. Vores svar er et socialistisk velfærdssamfund, som bygger på fællesskabet og en fordeling af samfundets ressourcer, der sætter befolkningens behov i centrum.

Der er en anden vej
Den danske befolkning kan slå ind på en anden udviklingsvej end den storkapitalen anviser.
DKP/ML vil arbejde for at forene de kræfter i vores samfund, som ønsker at udvide bredden og øge styrken i kampen mod privatisering, deregulering og markedsliberalisme.
Fagbevægelsen må genrejse den politiske dagsorden og blive en aktiv og udfarende kraft, som formulerer og kæmper for sin politik på alle områder.
Der er brug for en bred anti-monopolistisk alliance, som også favner sociale og folkelige bevægelser, og som har et internationalt perspektiv.