Maskingeværets kulturhistorie er en spændende udstilling om industrialisering og imperialisme. Opfinderen af maskingeværet mente at det kunne spare menneskeliv.

af Hanne Rosenvold
Maskingeværets kulturhistorie! - de fleste, jeg fortæller om udstillingen, trækker på smilebåndet, men faktisk er det en både spændende og seværdig ny udstilling, som Tøjhusmuseet i København byder på.
Da amerikaneren Jordan Gatling i 1862 præsentere sin nyeste opfindelse - Gatling-geværet - blev det præsenteret som et våben, der kunne spare menneskeliv.
'Det gik op for mig, at hvis jeg kunne opfinde en maskine, et gevær, der med sin skudhastighed ville sætte en enkelt mand i stand til at yde samme indsats som hundrede, så ville det overflødiggøre behovet for store hære, og dermed ville antallet at mænd udsat for kamp og sygdom blive markant reduceret', spåede Gatling.
I virkelighedens verden kom det til at gå stik modsat. Maskingeværet, som Gatlings opfindelse efterhånden udviklede sig til, blev i magthavernes hænder et yderst effektivt og dødbringende våben, først og fremmest i kampe, hvor modstanderen ikke havde samme våben. Det kunne være amerikanske minearbejdere, der kæmpede for retten til organisering eller det kunne være lokale folkeslag i Sudan eller andre steder, der forsøgte at forsvare deres land mod indtrængende kolonialister. I hænderne på hvid kapital var maskingeværet et effektivt og frygtet våben.
Da hære, hvor begge parter havde automatiske geværer, stod overfor hinanden på slagmarkerne i Nordfrankrig i forbindelse med Første Verdenskrig, blev maskingeværet den direkte årsag til den årelange skyttegravskrig. Hverken franskmændene, englænderne eller tyskerne havde våben, der kunne angribe en hær, der havde gravet sig ned og forsvarede sig med maskingeværer. De kampvogne og/eller fly, der var nødvendige til et sådant angreb, blev først udviklet i løbet af krigens gang.
På den måde blev maskingeværet medvirkende til millioner af unge mænds død på slagmarken. Man skønner, at omkring 13 millioner mennesker mistede livet i Første Verdenskrig!
Det er historier som disse, der fortælles i 'Maskingeværets kulturhistorie'. Fortællingen starter i 1861 og slutter i 1920 og kommer blandt andet forbi den amerikanske borgerkrig, den dansk-tyske krig i 1864, den fransk-tyske krig 1870-71, boerkrigen i Sydafrika og så altså Første Verdenskrig.
Undervejs fortælles mange småhistorier, således også om en våbenhandler, der tjente fedt på salg af det nye våben - og om hvem det fortælles, at han rådede den tyske regering til at skille sig af med anti-militaristen Karl Liebknecht - få måneder før denne blev myrdet!
Udstillingen er bygget op med informative og ikke alt for lange tekster - som man skal give sig tid til at læse - suppleret af genstande og fotos og sat ind i en historisk sammenhæng via en tidslinie, som løber væggen rundt i lokalet og fortæller, hvad der i øvrigt skete i verden på samme tid.

Maskingeværets kulturhistorie 1861-1920, Tøjhusmuseet, vises til 20.februar 2005. Entré 25 kr., børn under 15 år gratis. www.thm.dk