01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sund mad - valgfrihed...

Sund mad - valgfrihed...

Torsdag, 22. april, 2004, 00:00:00

Færdigmad, som blot skal varmes, er en utroligt forringelse af madordningen for vore ældre

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
Der skal spares i Esbjerg Kommune og på ældreområdet. Vakuumpakket mad var opfindelsen. Forskellige byrådsmedlemmer har smagt på den slags, men hvad med at sætte sådanne personer på vakuumpakket mad et års tid forinden.
Jeg finder tanken om færdigmad, som blot skal varmes en utroligt forringelse af madordningen for vore ældre medborgere. Det er en stor glæde at kunne dufte maden især for gamle mennesker at kunne det, når både syn og hørelse med alderen bliver nedsat.
Henrik Vallø nævner ældres menneskers behov for den daglige kontakt efter henvendelser fra sådanne. Andre har ytret sig om smagen af vacuumpakket mad i forhold til frisklavet mad.
Ingen har nævnt det sundhedsmæssige aspekt, og det er dog vigtigt. Jeg har kontaktet en dygtig udenbys læge. Hans udmelding er klar og tydelig: 'Det er for galt, at de gamle skal spises af med kølemad og mikrobølgeovne, der kan give dem grå stær og påvirke dem negativt, samtidig med, at mikrobølgerne skader maden og ikke sikkert slår bakterierne i maden ihjel'.
Hvis det ærede byråd alligevel indfører vacuumpakket mad, vil man så sikre de ældre den valgmulighed, som Bramming Kommune i sin tid indførte, nemlig mad fra hotellerne?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. apr. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp