I værste korsridderstil skal danske soldater ud i verden og slås for at slukke de brande med den ene hånd som imperialismen tænder med den anden.

I middelalderen var magten knyttet til kongen eller fyrsten, som skarede folket bag sig på grundlag af et sæt normer og love for relationer.
Monarkiet var en organisation, der var baseret på et feudalt ejerskab til jorden. Landets territorium rakte så langt som kongens eller fyrstens netværk fungerede.
Under feudalismen var Europa i lange perioder hærget af hærførere, konger og fyrster, der sloges med hinanden om magten og forbundsfæller. Dertil benyttede de lejehære, som mod betaling, drog rundt i det ganske Europa eller længere væk. Der var ikke noget nationalt forsvar. Nationerne kom først til senere.
Hvad sker der så nu, når nationerne fordamper som følge af globaliseringens indre opløsning af nationalstaterne indefra og ude fra. En proces der sættes i system via for eksempel EU?

Den aktuelle debat om forsvaret viser, at værnepligtshæren, som udsprang af de borgerlige revolutioner i Europa er under afvikling. Regeringen har foreslået en værnepligt på tre måneder. Socialdemokratiet mener, at der i stedet bør satses på en professionel hær uden værnepligt.
Til gengæld er de enige om, at forsvaret af nationen - den nationale selvstændighed - spiller ingen, eller kun en lille rolle. I stedet skal Danmark spille en rolle på den store scene.
I værste korsridderstil skal danske soldater ud i verden og slås for at slukke de brande med den ene hånd som imperialismen tænder med den anden.
Den aktuelle udvikling i Irak burde, mere end noget, gøre det helt klart, hvad det projekt går ud på.
Ligesom Spanien og Norge har besluttet at trække deres enheder ud af Irak, må den danske regering følge efter.
Men det gør den med garanti ikke. Sådan et skridt vil Fogh aldrig tage. Dertil har hen investeret for meget i sin støtte til USA og viklet sig ind i et væv af forklaringer med henvisning til åbne kilder og FE-redegørelser.
Dertil kommer, at han - gentagne gange - har insisteret på, at Danmark gik i krig for at skabe ordentlige forhold i Irak. Dette mål kan man ikke sige er opfyldt.

Derfor fortsætter forbrugsfesten i forsvaret. Om der skal købes nye u-både for 3,1 milliarder kroner eller om de kun skal leases, må være en sag mellem regeringen og Møllers Lindøværft.
På samme måde må det være en sag mellem den amerikanske producent og Forsvarsministeriet om de tre splinternye Herkules c130J transportfly som er købt 2,1 milliarder kroner kan flyve.
Men det er ikke lige meget, at samfundets ressourcer bruges på denne måde. Dels kunne midlerne være brugt meget bedre og dels er det helt galt, at folk i fremmede og fjerne lande skal overvåges og beskydes af danske enheder - uanset om de er hvervede, lejetropper eller professionelle soldater.