Befolkningen siger fra overfor EU, efter at have måtte lægge ryg til omfattende privatiseringer og nedskæringer.

af Karen Sunds
I sidste weekend valgte slovakkerne en ny præsident. Det blev Ivan Gasparovic, 63-årig juraprofessor fra Bratislava.
Valget blev fulgt med flossede nerver i Bruxelles. For allerede i første valgrunde blev den EU-venlige og reformivrige kandidat, som både EU og den siddende slovakiske regering havde peget på, nemlig stemt ud.
De overraskende vindere af første valgrunde var således to politikere, som er kendt for at være yderst skeptiske overfor EU, og stærke forsvarere af Slovakiets nationale suverænitet, nemlig den tidligere premierminister Meciar og Ivan Gasparovic.
Gasparovic, der altså vandt anden valgrunde, bliver da også i flere aviser kaldt for en 'venstre-nationalist'.
Som Slovakiets præsident får Gasparovic ikke den store politiske indflydelse, og kan næppe spænde ben for EU's ambitioner. Den siddende regering i Slovakiet er stadigvæk meget EU-tro.

Protest mod regeringen
Men det slovakiske valg fortæller en hel del om den meget nationale stemning, der breder sig i befolkningerne i Østeuropa lige nu.
Der er ikke tvivl om, at valget er en markant protest overfor den siddende kristendemokratiske regering, ledt af Mikulas Dzurindas. Denne har ført en meget vidtgående EU-tilpasning, og regnes som et af de mest markedsorienterede regeringer i Østeuropa.
I de sidste tre-fire år er Slovakiet blev udråbt som en solstrålehistorie i EU. De udenlandske monopoler er strømmet til.
Den lave løn, og de uhyre favorable investeringsbetingelser, har trukket selv store monopoler til fadet.
Men netop denne udvikling hænger nøje sammen med, at der samtidig er foretaget omfattende privatiseringen og en skattereform der samtidig gennemtvinger omfattende sociale nedskæringer.

Sociale forringelser
I 2000 havde Slovakiet et underskud på de offentlige finanser på hele 12,8 procent. Det er mere end fire gange så meget, som EU tillader. Året efter var underskuddet faldet til 5,6 procent, men det skyldes engangsindtægter fra de omfattende privatiseringer af statsvirksomheder. Alene i 2001 tjente staten over otte milliarder kroner på privatiseringer indenfor bankvæsen, telekommunikation og forsikring.
Den uhyre favorable tilskudspolitik overfor udenlandske investorer betyder samtidig, at statskassen drænes for penge. Der er således en direkte sammenhæng mellem den gavebod, som regeringen har stillet op for udenlandske monopoler, og de omfattende sociale forringelser for befolkningen
Den officielle ledighed ligger på omkring 18 procent, på trods af høje vækstprocenter i økonomien. De monopoler, som nu investerer i landet, har derfor forventninger om, at lønniveauet vil forblive lavt.
Seneste skud på stammen er en pensionsreform, som betyder, at arbejdsgiverens bidrag til pensionen sænkes, og erstattes af, at den enkelte arbejder i højere grad selv sparer op. På den måde kan omkostningerne til arbejdskraft sænkes yderligere.
Det er uden tvivl alle disse tiltag, der er årsagen til, at befolkningen i sidste weekend valgte at give den EU-venlige regering en kold afvaskning.
Så sent som sidste forår var Slovakiet ellers det land, der havde den største ja-procent ved folkeafstemningerne om EU-medlemskab.
Man kan ikke afvise, at disse forsmåede og krænkede nationale følelser, som mange østeuropærere føler, i nogle tilfælde kan slå ud i en reaktionær og fremmedfjendsk nationalistisk stemning. Det ser faktisk ud til, at det er ved at ske i Ungarn, hvor de stærkt højrenationalistiske kræfter især står stærkt i ungdommen. Det kan blive en meget farlig situation. Men kilden til denne udvikling ligger ét sted: I Bruxelles og den dikterede EU-tilpasning.