01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop krigen i Irak

Stop krigen i Irak

Tirsdag, 27. april, 2004, 00:00:00

I stigende grad rejser den irakiske befolkning sig til modstand mod den amerikansk ledede besættelsesmagt

fra Dansk Metal afdeling 1
Og i stigende grad forvandler befrielsen af den irakiske befolkning fra Saddam Husseins diktatur sig til en undertrykkelse af den civile irakiske befolkning.
Verdenssamfundet fordømte med rette Saddam Husseins brug af giftgas mod den kurdiske befolkning og stemplede det som folkemord og forbrydelse mod menneskeheden.
Verdenssamfundet bør med lige så stor ret fordømme de amerikanske koalitionsstyrkers drab på nu mere end 10.000 civile irakere. Ikke blot er byer som Falluja og Najaf belejret, formodede oprørere bekæmpes med raketangreb fra fly direkte ind i beboelsesområder med hundredvis af dræbte til følge.
Krigen blev indledt uden FN-mandat og i klar strid med folkeretten. Den blev indledt på løgnagtige oplysninger om masseødelæggelsesvåben, og krigens egentlige begrundelse fremstår mere og mere som USA´s ønske om at kontrollere Mellemøstens oliekilder.
Krigen må stoppes, de danske soldater trækkes hjem, og mandatet til indførelse af irakisk selvstyre må overgå til FN.
Vedtaget på generalforsamling den 22. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp