Einsteins relative tid og rum har intet med Newtons relative tid og rum at skaffe, men de er ren matematik og udledes ved hjælp af nogle formler, den såkaldte Lorentz-transformation, som stammer fra lysets æterteori, der i snart hundrede år har været forladt

af Carlo H. Hansen, Tilst
En tid, der har relation til Solens bevægelse (jævnfør solur), kaldte Newton en relativ tid, og han forklarede, at astronomerne for at 'måle himmellegemernes bevægelser med en mere nøjagtig tid' måtte anvende en tid, der ikke havde relation til noget 'sanseligt og ydre'.
Denne mere nøjagtige, ikke-relative tid kaldte Newton 'den absolutte, sande og matematiske tid', som altså ikke var nogen idé om, at tiden kunne måles absolut nøjagtigt, som Kjeld Stenum opfatter det den 27. marts. Og ligesom Newtons absolutte døgn er vor tids middelsoldøgn lig med Jordens gennemsnitlige rotationsperiode i forhold til Solen.
Einsteins relative tid og rum har intet med Newtons relative tid og rum at skaffe, men de er ren matematik og udledes ved hjælp af nogle formler, den såkaldte Lorentz-transformation, som stammer fra lysets æterteori, der i snart hundrede år har været forladt.
Foranlediget af Terkild Marker anførte jeg den 22. april 2003 eksempler på, at lyset opfører sig i strid med Einsteins postulat om lyshastighedens konstans. Og videre: 'Konstansen er forbundet med troen på eksistens af mediumløse, immaterielle lysbølger og kan ikke indsættes i nogen årsagssammenhæng.'
Uden at kommentere dette ret overskuelige forhold fastslår Terkild Marker den 27. marts som noget soleklart, at den moderne fysik ikke er idealistisk. Og han reklamerer for et billigt hæfte med den tåbelige titel 'Hr. Carlo H. Hansens omvæltning af videnskaben'.
Hvem er det, der følger i hælene på den Dühring, som Engels hængte ud i sin bog 'Herr Eugen Dührings omvæltning af videnskaben', hvor han forsvarede utænkeligheden af bevægelse uden materie, årsagssammenhæng med mere? Lenin henviste gang på gang til 'Anti-Dühring', for eksempel i sin kritik af de revisionister, som foranledigede ham til at skrive 'Materialisme og empiriokriticisme':
'Den filosofiske idealismes udnyttelse af den nye fysik eller de idealistiske konklusioner af den fremkaldes ikke af, at der opdages nye arter af stoffer og kræfter, materie og bevægelse, men af, at der gøres forsøg på at tænke sig bevægelse uden materie. Det er netop disse forsøg, vore machister ikke undersøger i deres væsen. De har ikke ønsket at tage hensyn til Engels' udtalelse, at 'bevægelse uden materie er utænkelig'.'
Det samme ønsker heller ikke Terkild Marker. Og den 7. maj 2002 forsøgte Kjeld Stenum en udvej: 'Lys er for Einstein ikke bevægelse uden materie. Det er bevægelse af materie i en bestemt tilstandsform, nemlig som energi uden masse', - hvad der er et knæfald for den energetiske fysik, som Lenin betegnede som en kilde til nye idealistiske forsøg på at tænke sig bevægelse uden materie. Og som fik ham til at hentyde til trolde og nisser. Hos Engels og Lenin er energi et udtryk for bevægelse.
I samme indlæg oplyste Kjeld Stenum rigtigt, at anerkendelse af et uforanderligt væsen hos tingene ikke er dialektisk materialisme, men metafysisk, antidialektisk materialisme. Alligevel accepterer han blankt den postulerede uforanderlige, konstante lyshastighed, der er den tråd, som relativitetsteorien og Big Bang-fantasteriet hænger i.