DKP var inviteret med til DKP/ML´s 10. kongres den 8. og 9. april.

af Peder Pedersen
Det var formanden Henrik Stamer Hedin og undertegnede, der havde den glæde at repræsentere vort parti. KPiD var repræsenteret ved Hans Nielsen og Betty Frydensberg. Hedin hilste kongressen på vegne af DKP i en tale fredag morgen med ord, jeg helt kan tilslutte mig. Talen er også gengivet i Arbejderen og nu i DKP's blad SKUB. Derfor tillader jeg mig en anden vinkel.
For mig var det en meget stor glæde at deltage! Tro mig. Det har jeg faktisk ventet på i mere end 20 år. Det var på det tidspunkt, at ML'erne knapt havde trådt deres barnesko. De var slet ikke kommet over deres børnesygdomme. Men denne doktor-journal springer vi nu over her, for vi har jo alle været børn engang.
Men da var det, at vi skibsværftsarbejdere så en løbeseddel, hvor dette parti inviterede til kongresfest. Det fik mig til at bemærke. 'Det kunne jeg godt tænke mig at deltage i.' Jeg var meget nysgerrig.
'Det kan du jo bare, mumlede min arbejdskammerat.'
Nå, det var ikke så lige til. Ofte kom jeg hjem fra arbejde og skulle af sted igen, mens hus og børn blev overladt til Inge Lise - så der var ikke rigtig plads på den conto. Det var nu heller ikke så populært i DKP, hvor venskabet mellem de to DKP-partier ikke altid fungerede så godt. Men der skulle altså gå mere end 20 år.
Tænk, nogle taler endnu om Jakob, der måtte arbejde i syv år for Rachel - og så fik han nu også både Lea og Rachel. Det taler man om og overser mine problemer, selv om det med Jakob er omkring 4000 år siden.
Jo, jeg synes godt man kan sammenligne - sådan dialektisk altså.
I grunden burde der laves et teaterstykke om Jakob og de to søstre. Sådan et dialektisk stykke, hvor KPiD og DKP/ML skulle spille rollen som de to søstre. De to partier skulle selvfølgelig selv bestemme, hvem de skulle spille Rachel, og hvem Lea.
Men det er bare vigtigt at forstå, at når Jakob, som karl på gården havde udset sig Rachel, så var det, fordi hun havde aura - glans i øjnene og en god skikkelse. Hun var en dejlig hyrdepige. Hvorimod Lea havde et sløvt blik og ret så farveløs. (Det er ikke pænt at Mosebogen har taget den nedladende omtale med; men jeg tror heller ikke på alt, der står i Bibelen - jeg husker hende anderledes.)
Men som de to partier ofte belærer os DKP'ere, så skal de afklare sig selv. Ingen tvivl om det; men jeg vil i hvert fald gerne spille Jakobs rolle, og den virkelige modstander er jo Laban, faderen til de to søstre. Måske skal de konservative også spille med? De har helt sikkert en laban.
Laban var faderen til de nævnte piger.
Det var Nis Petersen, der i sin 'Vuggesang' bemærkede:
'Ej at ville, åh barnlille - er den gustne angst for kampen.
Ej at ville, barn, er svampen,
som fra marven skal fortære
øjets glans og sindets ære.'
Men glæden ved at være til DKP/ML's 10. kongres levede helt op til forventningerne. Men om jeg, sådan i overført betydning, får både Rachel og Lea, det ved jeg ikke endnu. På trods af tro, håb og kærlighed, er der jo en laban bagved.