Enhedsprocessen mellem venstrekræfterne, giver fortsat anledning til diskussioner, for eller imod den ene eller anden gruppering. Hvad er det vi er uenige om?

af Lars U. Thomsen, DKP-Esbjerg.
På trods af gode initiativer, rundt omkring i landet, mangler der et fælles træk, der kan bringe enheden op på et højere niveau. Det er væsentligt at skelne mellem aktionsenhed om konkrete programpunkter, f. eks. kampen mod EU, for fred og international afrustning og fagbevægelsens rettigheder, hvor der med lidt smidighed, kan opnås en fælles optræden af venstrekræfterne.
Når det gælder en egentlig politisk enhed, dvs. sammenslutning af de kommunistiske partier, er det ikke nok med et minimumsprogram, dertil kræves også en principiel enighed, hvis sammenholdet skal række ud over de første hvedebrødsdage.
Et af de mest centrale spørgsmål, der gør at vi ikke har den samme tilgang til problemerne, er spørgsmålet om definition af den epoke vi lever i.

Partiernes definitioner
I DKPs 1976-program står der om emnet:
'I en række lande gjorde det arbejdende folk ende på det kapitalistiske system. Verdens overgang fra kapitalisme til socialisme var i gang. Kapitalismen var trådt ind i sin forfaldsperiode, sin almene krise.' (s. 10)
I afsnittet om partiet gentages formuleringen:
'Kommunisterne ser deres daglige slid og virke som led i den verdensomskabende proces, der opfylder vort århundrede - i verdens overgang fra kapitalisme til socialisme, som indledtes med sejren for Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917.' (s. 76)
I det tyske DKPs programudkast, fra februar 2002, hedder det om epoken:
'Vi lever i en epoke, hvor fremskridtets og det menneskelige samfunds opretholdelse, gør overgangen fra kapitalisme til socialisme ønskelig.'
Denne formulering vægter ikke den lovmæssige proces, men mere det hensigtsmæssige i en overgang til socialismen. I den seneste vedtagelse fra vores, DKPs landsmøde i oktober 2004, findes der også et afsnit som belyser hvad det er for en tid vi lever i:
'Ved indgangen til det 21. årh. lever vi i en epoke, der på mange måder adskiller sig kvalitativt fra den tid, i hvilken DKPs gamle partiprogram, Kommunisternes Program fra 1976 blev til.'
Senere i samme afsnit gøres det klart, at vi står ved indgangen til en ny epoke hvor klassekampen vil opleve et nyt opsving. I programmet 'Folkemagt mod pengemagt' (2002) skriver KPiD, i afsnittet Det midlertidige tilbageslag for socialismen:
'Det 20. årh. var epoken hvor socialismen blev sat på dagsordenen. Det skete med Oktoberrevolutionen i 1917, som sendte chokbølger ud i den kapitalistiske verden.' (s. 39)

Das Ma§ der Epoche (1)
Nogen egentlig klar definition af epoken findes ikke og programmets formulering om det 20. årh. kan tolkes således, at vi stadig befinder os i overgangen fra kapitalisme til socialisme, eller at der er indtrådt en ny epoke med årtusindskiftet. I det følgende vælger jeg, at tolke den som en fortsættelse af formuleringen i DKPs 1976-program. Det understøttes af følgende formulering på s. 5, om den kapitalistiske offensiv:
'Der er tale om kvantitative forandringer i formerne for udbytning og undertrykkelse....'
Allerede her kan vi se at der er en væsentlig forskel mellem de to kommunistiske partier, som tilhører hver sin politiske gruppering i enhedsprocessen. Denne uoverensstemmelse må finde sin løsning, hvis der skal finde en fortsat samling sted i et fælles parti.
Da vi havde debatten i DKPs programkommission, vendte jeg mig imod den formulering, som blev den gældende. Med henvisning til den tyske filosof Wolf-Dieter Gudopp, gjorde jeg opmærksom på, at vi stadig befinder os i overgangen fra kapitalisme til socialisme. I Gudopps formulering hedder det:
'Vores epoke er den verdenshistoriske overgang fra kapitalisme til socialisme og dermed tillige overgangen fra al hidtidig historie, til en ny kvalitet af frihed for det samfundsmæssige menneske.' (Min fremhævning)
Gudopp begrunder formuleringen med behovet for, at skelne mellem væsen og fremtrædelsesform, og fordi kun socialismen kan løse nutidens modsigelser.
Hvorfor er det vigtigt, at kunne se forskellene og finde den principielt rigtige definition?
Det er det, fordi partiets strategi og taktik fastlægges ud fra epoke-definitionen.
Er det fortsat den antimonopolisitiske strategi som er gældende? Det har da også har været et af de helt store stridspunkter i DKPs programdiskussion. Hvis man anvender den seneste definition fra landsmødet, er der tale om et brud, en kvalitativ forandring, der også må medføre en ny strategi, selv om det ikke kommer klart til udtryk i udkastet.

Selvkritik
Det bliver for vidt at gå i detaljer, med Gudopps analyse af spørgsmålet, men han er ikke enig i den fremgangsmåde, hvor man kan sætte dato på starten af en ny epoke. Eller ville begrundelsen for at fastholde formuleringen om overgangen til socialisme også falde væk, med Sovjetunionens ophør. Ligeledes mener han, at vi har forsimplet forholdet mellem den almene og de cykliske kriser, under kapitalismen.
Jeg betragter hans synspunkter som et væsentligt element, i den nødvendige selvkritik, som vores programdiskussion må indeholde. Et af de helt centrale spørgsmål er hvordan vi vil forklare, at det ikke blev socialismen med samfundseje til produktionsmidlerne, men monopoler der kom til at udnytte den videnskabelig-tekniske revolution.
Kun hvis vi klargør hvilke forandringer der er sket, og viser hvilke samfundsmæssige processer der er i gang, kan vi genvinde noget af den tillid som vi mistede med sprængningen af DKP i 1990.

Note 1:
Das Ma§ der Epoche, Dr. Wolf-Dieter Gudopp, Wissenschaft und Sozialismus e. V., Frankfurt am Main 1995. Betydningen af ordet Ma§ er dobbelt; det kan både betyde epokens målestok, men også overgangen fra en epoke til en anden.