Dengang blev Danmark kaldt for Hitlers lille kanariefugl. Nu med 60 års forsinkelse mener statsminister Anders Fogh Rasmussen helt risikofrit at samarbejdspolitikken var en misforståelse. Nu gælder samarbejdspolitikken blot nye herrer i Washington

af Lole Møller, landssekretær Socialpolitisk Forening, datter af Alvilda Larsen og Fritz Møller, begge aktive i modstandsbevægelsen.

Historien gentager sig aldrig, siger man. Men den kan af og til ligne temmelig meget. Derfor er der god grund til at samles 4. maj og minde hinanden om, hvad kampen mod nazismen og fascismen betød dengang og hvad kampen gælder i dag.

Rigsdagsbranden og 11. september
Dengang i 1933 brugte nazisterne Rigsdagsbranden i Berlin til at retfærdiggøre en omfattende terrorbølge mod den tyske arbejderbevægelse.
Nu bruges 11. september til at retfærdiggøre USA's kyniske og frygtskabende politik.
Dengang drømte Hitler om at Tyskland skulle være herrefolk i Neuropa.
Nu erklærer Bush og Blair krig mod terrorister - hvor som helst de måtte befinde sig på kloden. Snart erklæres det ene land for ondskabes hjemsted, snart invaderes det andet land, mens bomber slippes løs over indbyggernes hoveder. USA's vicepræsident Dick Cheney har erklæret, at 'krigen mod terrorismen' ikke vil slutte i vor levetid. Og sådan spredes frygt og afmagt.
Nu har vi fået bekræftet, at USA vil gøre hvad som helst for at beskytte sine såkaldte interesser og at vilkårlig vold mod almindelige civile mennesker ledsages af en retorik, der ikke lader Orwells newspeak noget efter: Krig er fred, besættelse er befrielse.
Dengang interneredes de påståede samfundsfjender i kz-lejre.
Nu interneres de samfundsfarlige på Guantanmobasen på Cuba uden rettergang.
Dengang var jøder og kommunister vigtige elementer i fjendebilledet - nu har muslimerne indtaget jødernes plads som syndebukke.

Samarbejdspolitikken
Dengang havde det officielle Danmark et både hjerteligt og venskabeligt forhold det nazistiske Tyskland. Danmark var så intersseret i at sælge og tyskerne i at købe danske fødevarer.
Jovist, alt for eksporten, alt for entreprenørerne og alt for leveringen af cement til de tyske bunkers.
Dengang tjente A. P. Møller godt på krigen.
Nu ved vi, at han lænede sig op ad en dom for værnemageri.
Nu ved vi, at danske virksomheder med filialer i Tyskland brugte slavearbejdskraft i deres produktion.
Nu belønnes Mærsk McKinney Møller igen med fordelagtige kontrakter Nu i Irak som tak for Danmarks krigsindsats. Nu er der igen et velsignet salg i mælkepulver og kiks.
Dengang blev Danmark kaldt for Hitlers lille kanariefugl.
Nu med 60 års forsinkelse mener statsminister Anders Fogh Rasmussen helt risikofrit at samarbejdspolitikken var en misforståelse. Altså den overfor Tyskland.
Nu gælder samarbejdspolitikken blot nye herrer i Washington.
Dengang som nu stiller den danske regering og dens støtter lydigt og velvilligt op som mikrofonholdere for USA's udenrigsdepartement.

Pressen
Dengang var der pressecensur - besættelsesmagten måtte ikke irriteres. Derfor fik nazisternes stortalende general Gøring ekstra stor opmærksomhed, da han under et besøg i Nyborg udtalte sin allerhøjeste anerkendelse af dansk wienerbrød. Det betød sandelige noget - det var værd at hæfte sig ved!
Nu har vi godt nok ikke pressecensur og vi er ikke fysisk besat, men åbenbart helt frivilligt åndeligt besat. For nu er det Colin Powell, der viser os den store ære at opholde sig seks timer i landet med lynvisit hos både dronning og en opvakt gymnasieungdom. Benovelsen har knap lagt sig.

Dokumentation af ugerninger
Dengang filmede den tyske hær sine ugerninger, ødelæggelser og henrettelser. Det hele blev dokumenteret.
Nu filmer amerikanske og engelske soldater deres torturering og mishandling af irakrere, som - for at det ikke skal være løgn - omtales med det tyske ord: 'untermenschen' - undermennesker.

Asylretten
Dengang var asylretten et kernepunkt i 30'ernes kulturkamp, hvor den danske regering gladelig sendte politiske flygtninge tilbage til Hitlers Tyskland. Det danske politi var nidkære i tjenesten med at indfange antifascistiske flygtninge og sende dem tilbage til galgen eller kz-lejrene Det samme politi lå på lur for at afsløre de mennesker, som forsøgte at hjælpe de forfulgte.
Nu sender den danske regering på samme vis mennesker ud af landet, selv om de risikerer fængsling og tortur i såkaldt sikre hjemlande. Eller de bliver henvist til at vente og vente under elendige boligforhold og med et rådighedsbeløb på 2422 kroner hver 14. dag til to voksne og to børn. Det skal dække alt: Mad, tøj, vask, bleer, transportudgifter, medicin og så videre. I uvished om hvilken skæbne, der venter dem og mange med alvorlige psykiske traumer.

Flygtninge på starthjælp
Dengang skrev man 'Arbeit macht frei' over portene til kz-lejrene og i det danske forsørgelsessystem blev folks fattighjælp og kommunehjælp taget fra dem, hvis de ikke makkede ret og tog afsted på tvangsarbejde i Tyskland.
Nu lovgiver vi om lav startydelse til de flygtninge, der får opholdstilladelse, De må klare sig for mindre end kontanthjælpen, som ellers har været anset for eksistensminimum. Økonomisk pisk og straf skal tilskynde dem til at søge de job, der ikke eksisterer.

Mobilisering
Hvad kan man lære af kampen dengang?
Jo, vi har et personligt valg, vi kan både sige fra og sige stop.
Vi har et valg mellem blot at mene noget eller gå aktivt til kamp for de værdier, vi finder rigtige.
Kampen dengang gjaldt: Fred, frihed, demokrati og social tryghed.
Også i dag vil vi fred - men ikke en fred hvor vi acceptere en enkelt supermagts ret til bruge og misbruge sin overmagt.
Også i dag vil vi frihed - men ikke en frihed, hvor den stærke lukrerer på den svages bekostning.
Også i dag vil vi demokrati, der bygger på et anstændigt menneskesyn, hvor mennesker ikke stemples som onde, dovne, samfundsskadelige og uønskede.
Dengang talte det officielle Danmark længe nedladede og hånligt om de såkaldt selvbestaltede modstandsfolk.
Nu tales der meget om kulturkamp.
Dengang i 1938 skrev Poul Henningsen i tidskriftet Kulturkampen:
Gå ind i en dansk kulturkamp,
Hvor linjen er lige.
Det er ikke demokratiets idé
at vige og vige.

Nej, historien gentager sig ikke, men den ligner!
Lad os være vor tids selvbestaltede.

Ovenstående er den tale Lole Møller holdt ved fakkeloptoget den 4. maj i København i anledning af årsdagen for Danmarks befrielse.