Kommunerne skal betale hvad der svarer til cirka ti procent af de samlede sundhedsudgifter. For mig at se er det en dyrekøbt løsning, som kommunerne kan komme til at betale i deres daglige økonomiske budgetter

af Birgit K. Andersen, Helsingør
Regeringens udspil om et nyt Danmark er nu blevet præsenteret. Hvad er det så, der rent faktisk står i de 159 siders bilagsoplæg omkring vores sygehuse og sundhedsområde!
Et lille plus i regeringens udspil til ny kommunalreform er for mig at se, at de fremtidige folkevalgte regioner som mindste opgaveløsning ikke kun skal have ansvaret for de somatiske sygehuse i Danmark. Der lægges overordnet set op til, at de fem nye regioner på det regionale niveau mindst skal have ansvaret for sygehusene, de praktiserende læger/familielægen og den øvrige sygesikring (praktiserende speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, medicintilskud, kiropraktorer med mere) samt den behandlende psykiatri.
Desværre tyder oplægget på, at de nye regioner ikke får det fulde politiske, administrative og økonomiske ansvar, som er afgørende for en demokratisk bevægelsesfrihed til at træffe de egentlige beslutninger indenfor hele sygehus- og sundhedsområdet.

Kommunal brugerbetaling
Den økonomiske del af regeringens oplæg på sygehus/sundhedsområdet finder jeg bekymrende. Pengene til at drive regionernes opgaver for, skal ikke alene komme fra en ny sundhedsskat men også fra kommunerne.
'Kommunerne skal nemlig være med til at betale for hver sygehusindlæggelse, som den enkelte kommunes borger benytter. Kommunerne skal også betale til de ambulante behandlinger deres borgere benytter, og kommunerne skal være med til at betale, når deres borgere skal genoptrænes og når borgerne er færdigbehandlede ventepatienter. Sluttelig skal kommunerne også være med til delvist at betale for sygesikringens områder og den behandlende psykiatri'.
Kommunerne skal efter oplægget 'maksimalt kunne betale 3000 kroner' hver gang deres egne borgere indlægges på et sygehus. (I Frederiksborg Amt var der sidste år cirka 63.200 udskrivninger/indlæggelser, og der blev foretaget omkring 271.000 ambulante behandlinger).
Det fremgår endvidere i oplægget, at kommunerne skal betale hvad der svarer til cirka ti procent af de samlede sundhedsudgifter!
Hvordan det vil påvirke kommunernes økonomi fremover er uforudsigeligt, udfra det umiddelbare oplæg fra regeringen. Men det er for mig at se en dyrekøbt løsning, som kommunerne kan komme til at betale i deres daglige økonomiske budgetter. Måske for at få lov til at sidde med i Sygesikringens Forhandlingsudvalg, som oplægget også lægger op til.

Akutområdet
For hele akutområdet og den præhospitale indsats er det i oplægget beskrevet, at området skal kortlægges for at sikre hjerteambulancer og gode muligheder for hurtig indlæggelse. Alle ambulancer i Danmark i dag er vel egentlig hjerteambulancer, idet en hjerteambulance er en ambulance med defibrillator - og defibrillatorer har i mange år været standardudstyr på danske ambulancer'.
Hele det akutte og præhospitale område med blandt andet ambulancetjenesten, lægeambulancerne og det lægelige beredskab på sygehusene er så vigtigt og afgørende et område og er en del af sygehusvæsenet. Derfor bør ambulanceberedskabet også henhøre under de nye regioner.